Firbenet teambuilding på Islandske heste
Vi har i dag haft en skøn dag på ryggen af en flok Islandske heste. Opgaven var en team-dag for en Østjysk revisionsvirksomhed.
I uformelle rammer og langt ude på landet startede dagen med en omgang dejlig morgenmad med hjemmebag. Herefter afviklede kunden fagligt seminar hen over formiddagen. Katten lå under hele forløbet dovent i sin kurv og fulgte afslappet med i programmet.
Alt i mens der blev talt debet og kredit i stuehuset, havde vi andre travlt med at sadle de 21 Islandske heste, som var omdrejningspunktet for dagens videre program.
En stærk fælles oplevelse ventede de friske revisorer, da de efter et par timer kom ud til os andre i det dejlige efterårsvejr. Solene skinnede og satte flot lys på de gyldne blade.
Brug rideturen i din hverdag
Ud over at det er ganske sjov og udfordrende, at ride Islandske heste, så er der også et gran alvor med i pakken. Vi kan jo ikke tale til vores hest, hvorfor det er meget vigtig, at vi er præcise og konkrete når vi ønsker at kommunikere med det rolige og gemytlige dyr. Kropssprog, kropsbevægelse og bestemte lyde forstår heste og reagerer her på. Udføres de forskellige kommandoer ikke præcist og ens hver gang, så gør hesten ikke det du ønsker. Denne læring og faktum er noget kursisten med fordel kan tage med hjem til dagligdagen på kontoret. Fra tid til anden kan vi tage hinanden for givet eller er overbeviste om at vores kollegaer da så absolut må være med på hvad vi mener. Vi føler også, at vi har givet klar besked. Alligevel ser vi misforståelse og dermed risiko for fejl over alt i erhvervslivet. Læren fra de Islandske heste er, at du skal være præcis og tydelig. Sig hvad du mener og ønsker – så virker det første gang.
Afsted ud over mark og skov
Nu er alle oppe på hestene og cirka halvdelen har taget imod den ”Dr. Nielsen” som jeg har budt rundt. Bare lige sådan for at få ro på. At springe i sadlen på en hest første gang er en udfordring for de fleste.
Alle klar og så afsted i en lang række. Vi ridder en lille time inden vi er fremme ved hytten i skoven. Her holder vi pausen og lader hestene komme på fold. Kaffe fra bålet og lidt sødt fra sadeltasken gør godt hos deltagerne. Pausen bruges også til at udfordre deltagerne med et par klassiske teambuilding øvelser. Godt og kontrastfyldt med lidt andet oven på alt det rytteri.
Inden vi får set os om sadler vi op igen. Nu har vi delt os i to grupper. Således sikre vi den bedste fælles oplevelse men også den bedste oplevelse for den enkelte. Det går nemlig hjemad i to niveauer og hastigheder. På vej gennem skoven blev der også plads til et par små lette spring som alle deltagerne kom flot over.
Hjemme igen på gården bruges der en halv times tid på at få hestene på stald. Sadler og hjelme kommer på plads, så de er klar igen til næste hold. Vi hjælper hinanden alle mand som en naturlig del af programmet.
En spændende og udfordrende team-dag afsluttes med frokostbuffet i stuehuset. Vi havde denne dag valgt en pålægsanretning samt tre forskellige lune retter.
Islandske heste en fast del af vores event tilbud
Via erfaren samarbejdspartner råder Tikiøb Event over 42 Islandske heste. Heste som alle er trænede til at bære uerfarne ryttere.
Vi bruger hestene til enkeltstående events eller som en del af et større program eller forløb. På gården har vi spise- og mødefaciliteter til cirka 50 personer og overnatningsmuligheder til godt det halve.
Vi kan varmt anbefale dig, at tænke Islandske heste ind i dit næste medarbejderarrangement. En herlig dag med store sejre og stærke minder venter på dig og dine kollegaer.
Læs mere om vores medarbejderevents her.
Jesper Tikiøb, oktober 2016.