Hamburg inspirerer mig
Hamburg er med sine 1,8 millioner indbyggere en rigtig storby og naturligvis en af Tysklands største. Byen der ligger ved Elben kun 1½ time fra den dansk/tyske grænse ser vi som et oplagt mål for kunde og medarbejderaktiviteter. Hamburg er international og tilbyder en bred vifte af professionelle konferencemuligheder i flot kombination med masser af gode oplevelsestilbud.
Hamburg, en international stor-by
Straks man ankommer mærker man den internationale atmosfære. Det kommer blandt andet til udtryk med de mange brand butikker men absolut også igennem de mange barer- og spisesteder der tilbyder gastronomi på alle niveauer fra alle verdens hjørner.
Vi oplever også byen fyldt med tema-områder, kvarterer der alle har deres egen identitet. Her kan man fornemme hverdagen glide forbi langt fra de komplekse vejsystemer der sender tusindvis af rejsende videre ned syd på i det store land.
Mange muligheder i Hamburg for corporate events
Hamburg er også nyt og gammelt på en og samme tid. En stor historie mærkes ved at betragte de mange bygningsværker. Byens store kunstmuseum er også et besøg værd. Byfornyelse og renoveringer er en aktiv del af det moderne Hamburg som efter vores mening smukt flankere byens ældre bygninger. Kig eventuelt forbi den nye bydel HafenCity. Et moderne område med masser af innovative virksomheder, butikker og cafeer.
Byen favner bredt og det betyder også at Hamburg er oplagt til events. Vi har netop været af sted med en dansk it-virksomhed, der havde valgt at bruge Hamburg som scene for deres halvårsmøde. Nye omgivelser er sundt og er med til at skærpe den kreative intelligens. Har du for en stund forladt de hjemmevante lokaler, så oplever vi at vores kunder kommer med en positiv og løsningsorienteret tilgang til de udfordringer der måtte være på den forretningsmæssige dagsorden. Derfor tror vi så meget på virksomhedsmøder uden for selskabsadressen.
Kom rundt i byen med vores geo-app
Ud over det rent faglige blev der også tid til lidt sightseeing i byen. Det afviklede vi aktivt ved at involvere gæsterne i en ”geo-experience”. Ved hjælp af vores event-app og tablets blev deltagerne, i hold, sendt rundt i byen for at løse forskellige opgaver. Opgaver der handlede om byen men også opgaver der satte fokus på team-tanken i gruppen. Sammen med kunden havde vi i forvejen designet den spørgsmålsrække deltagerne ville blive udfordret på rundt i Hamburg.
Vores ”geo-experience” produkter tilbyder vi globalt og de kan fungere som selvstændige events men kan også nemt integreres som en del af en anden event. Udbyttet er altid at deltagerne får en god oplevelse og får talt sammen om en masse emner på en uformel måde. Vores geo-app er også særdeles velegnet i forhold til grupper der lejlighedsvis er sat sammen. Her kommer man hurtigt til at lære hinanden at kende uden brug af slidte høflighedsspørgsmål. ”Geo-experience” fungerer både inde og ude. Vi operere via data, GPS, beacons og QR koder.
Vi hjælper gerne med event ideer og oplæg
Har du lyst til at høre mere om Hamburg som konference by eller er du blevet nysgerrig på vores ”geo-experience” er du velkommen til at kontakte os. Du træffer os på 87 610 620 eller skriv til Jesper Tikiøb på jesper@tikioeb-event.dk
Velkommen og god sommer.