SystemFrugt ny sponsor til Frijsenborg Motion

Slotsløbet Frijsenborg Motion har netop indgået samarbejdsaftale med virksomheden SystemFrugt.

Den østjyske virksomhed der er leverandør af frisk frugt og grønt, nødder og tørrede specialiteter samt snack til hele Danmark er med, når det går løs ved Frijsenborg Slot torsdag den 16. juni. Motion, sundhed og friske deltagere går hånd i hånd med SystemFrugts produkter, hvorfor et samarbejde er oplagt. Gennem aftalen vil SystemFrugt blandt andet eksponerer deres brand Earth Control. Læs meget mere om denne nye og friske produktserie via virksomhedens website www.systemfrugt.dk/earth-control.

For den enkelte deltager får aftalen også konkret betydning, idet alle vil få udleveret en pose nødde-snack fra netop Earth Control serien.

Her på løbskontoret er vi også meget glade for det nye samarbejde, idet stærke landsdækkende partnere er med til at forankre os og slotsløbet som en sikker tradition midt i Favrskov Kommune. Vi arbejder kontinuerligt med at gøre vores motionstilbud til komplette oplevelser, hvor sundhenden er i fokus hele vejen rundt. Den nye aftale med SystemFrugt skubber os yderligere i den rigtige retning.

Velkommen på holdet til SystemFrugt.

Er du endnu ikke tilmeldt Frijsenborg Motion, torsdag den 16. juni 2016 kan du gøre det hos SportsTiming via linker her.

Ønsker du yderligere information vedrørende branding og firmadeltagelse er du velkommen til at kontakte løbskoordinator Majbritt Mortensen direkte på 87 610 6120 eller via mail majbritt@tikioeb-event.dk

Vi ses i slotsparken.

April 2016

Jesper Tikiøb

Om Frijsenborg Motion:
Favrskov Kommunes største folkelige motionsarrangement. Årligt mere end 1.000 deltagere fordelt på de forskellige motionstilbud. Vælg mellem 5 km walk, 5 km og 10 km løb samt 40 km og 69 km. landevejscykling. Arrangementet afvikles i samarbejdet med Frijsenborg Slot, hvilket sikre deltagere en unik adgang til smukke og historiske arealer som til dagligt er lukket for offentligheden. Herunder den betagende slotspark. Slotsløbet Frijsenborg Motion har været afviklet siden 2009. Det er eventvirksomheden Tikiøb Event fra Markusminde i Favrskov der står bag denne sunde event.