Tikiøb Event åbner outdoor cykel-café

Cykelevents for erhvervskunder og motionister er en del af vores produktprogram. Vi cykler selv både privat og på jobbet. Vi kender de mange grupperinger i det Østjyske og nyder naturen og sammenholdet.

Når man er motionscyklist eller licenscykelrytter nyder man ofte en god kop kaffe cirka halvvejs på sin tur. Gerne et sted hvor man kan overvåge sin cykel og gerne midt i det bedste cykelterræn. Begge dele kan vi leve op til her hos Tikiøb Event i Markusminde.

Majbritts Kaffe-Stop åbner i weekenden den 23. – 24. maj.

Vi har derfor besluttet os for, på hygge-basis, at åbne en outdoor café kun for cyklister. Rammerne er her i Markusminde, hvor vi både bor og arbejder. Caféen hedder Majbritt Kaffe-Stop. Vi åbner i weekenden den 23. og 24. maj. Begge dage fra kl. 10:00 til 15:00.

Majbritts Kaffe-Stop vil normalt være åben i dagtimerne på hverdage når vi arbejder hjemme og ellers i weekender og helligdage, når vi ikke selv cykler. Vores aktuelle åbningstider kan altid ses på vores website samt på caféens Facebook side.

Sortimentet vil være simpelt og målrettet alene mod motionscyklisterne. Kaffe, kage, energiprodukter (SIS barer og gels), chokoladebar, reserveslanger og CO2 patroner.

Rent praktisk kommer serveringen til at foregå udendørs ved borde og bænke.

Vi vil tænke motionscykling ind i alt hvad vi foretager os omkring Majbritts Kaffe-Stop. Der vil derfor også være fodpumpe, almindeligt værktøj og en førstehjælpskasse til rådighed. Vand vil være gratis og cykelparkering til racercykler står klar.

Din cykel giver adgang

Alle er velkommen unge og gamle, hold og solo-ryttere. Lokale børn og voksne er også velkomne. Eneste krav er at du kommer på en cykel. Vi ekspederer ikke gæster i gårdspladsen uden en cykel.

Du kan besøge Majbritts Kaffe-Stop online lige her.

Premier Is er med

Vi har indgået et samarbejde med Premier Is. Det betyder at alle vores gæster også kan købe en is fra det velkendt danske brand, der har produceret siden 1933. Aftalen med Premier Is betyder også at vores erhvervsgæster på vores ATV og Teambuildinganlæg Ebbestrup nu også kan nyde en is når de er på besøg.