Schleck Gran Fondo i Luxembourg, 20 maj

Vil du med til start i Fränk Schlecks Gran Fondo i Luxemborg lørdag den 20 maj?

Fränk Schleck fra aktiv cykelrytter til løbsarrangør

En af cykelsportens helt store profiler gennem de sidste mange år Frank Schleck indstillede en stor karriere med udgangen af sæsonen 2016.

Den sympatiske sportsmand fra det lille fyrstendømme ligger ikke stille og er allerede i gang med nye spændende opgaver.

Frank Schleck er således i dag arrangør af et af UCIs officielle Gran Fondo løb. Gran Fondo er en international løbsserie for cykelmotionister. I 2017 afvikler UCI sammen med lokale arrangører 20 officielle Gran Fondo løb fordelt over det meste af verden.

Lørdag den 20. maj går starten til Schleck Gran Fondo i Luxembourg. Fränk Schleck tilbyder to distancer som begge afvikles på spektakulære ruter rundt Luxembourgs smukke terræn. Du kan vælge mellem 162 km (2.600 hm) og 90 km (1.400 hm).

Dagen inden selve løbet vil der være pastaparty i start/målområdet, ligesom der vil være en masse spændende udstillere med alt hvad hjertet kan begære inden for grej og gear. Det hele foregår i byen Mondorf med byens Casino som omdrejningspunkt.

Tikiøb Event er Schlecks repræsentant i Danmark

Schleck og Tikiøb på rulletur i Danmark i forbindelse med netværksevent.

Jesper Tikiøb og Fränk Schleck har kendt hinanden siden 2006, hvor Fränk var i Danmark for at deltage i Tikiøbs professionelle gadecykelløb i Hadsten. Et løb han i øvrigt vandt. Nu er tiden kommet til et nyt samarbejde som blandt andet betyder tilrettelæggelse og afvikling af spektakulære cykelevents for makkerparrets internationale kunder. Men det betyder også at Tikiøb Event er officiel repræsentant for Schleck Gran Fondo her i Danmark. Så har du lyst til at høre mere om dette nye og spændende løb i Luxembourg er du velkommen til at kontakte Tikiøb Event og vi vil hjælpe dig med information og praktiske detaljer.

Fränk Schleck:
After 14 years cycling as a pro-rider, we have at least one thing in common. We share the same passion. Cycling. Schleck Gran Fondo is a great opportunity to challenge yourself, discover Luxembourg as a bike nation and ride on my training routes. I look forward to welcome you on the 1st edition of our Schleck Gran Fondo.

Hvordan tilmelder jeg mig Schleck Gran Fondo den 20. maj.

Du er naturligvis velkommen til at tilmelde dig direkte fra løbets officielle website. Du kan også benytte dig af den løsning som Tikiøb Event formidler for Fränk Schleck her i Danmark. Det er en løsning der blandt andet indeholder startgebyr, to overnatning i Mondorf, forplejning og middag, møde med Fränk Schleck og en guidet rulletur søndag den 21. maj. Du kan downloade 2-sidet informations PDF her fra siden. Sidste frist for tilmelding er den 18. april.

PDF FLYER – Schleck Gran Fondo

Også for kvinder

Et stigende antal kvinder cykler som motionsform. Det vil vi gerne bakke op om og opfordre derfor også kvindelige cykelmotionister til at tage med til Schleck Gran Fondo. Vi stiller blandt andet en kvindelig cykelguide til rådighed der deltager på 90 km turen og i øvrigt er står til rådighed for praktisk hjælp i Luxembourg fra torsdag aften den 18. maj til hjemrejse søndag den 21. maj.

Skal du med til Gran Fondo i Luxembourg

Har du lyst til at deltage eller ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte os her i Danmark på telefon 87 610 620 eller email jesper@tikioeb-event.dk