34 timers teambuilding

Vi har netop afviklet et stort event for en ledergruppe. Teambuilding, workshop, læring og smil har stået på menukortet og største delen af tiden blev tilbragt ude i den skønne og friske danske sommer.

At bevæge sig uden for organisationen

Mange moderne organisationer er i dag i konstant bevægelse. Det satte vi fokus på ved at lade vores deltagere rejse rundt i Østjylland. Undervejs blev der tid til reflekterende workshop som var designet specifikt efter kundens ønske. Det var afgørende for forløbet, at vi direkte og indirekte arbejdede med organisationens ledelsesværdier. Satte dem under lup og evaluerede dem gennem øvelser og samtale.

Alternative transportmidler er også teambuilding

Deltagerne kom rundt i Østjylland ved hjælp af cykel, kano, på gå-ben og med tog. Specielt cykelturen og den 12 kilometer lange kanotur var fysisk udfordrende for flere af deltagerne. Efterfølgende virker det dog næsten berusende på alle når man er lykkedes og kommet i mål.

Efter at have ”rejst” rundt i godt et døgn afsluttede vi med en teoretisk workshop der blev fulgt op at en praktisk opgave, hvor teorien skulle testes i praksis.

Vi designer events

Vi holder af at designe corporate events, vi har ingen hyldevare og alle vores aktiviteter skabes fra gang til gang i dynamisk dialog mellem os og kunden. Det er afgørende for succes at vi i fælleskab får præcis det ud af arrangementet kunden ønsker. Det kan være en dyb faglig evaluering af ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Men det kan også blot være den klassiske julefrokost med et pift af overraskelse.

Har du brug for sparring til udvikling af dit næste firmaarrangement eller seminar så er du velkommen til at kontakte os. Vi har altid kaffe på kanden og masser af ideer i tasken. Vi kommer naturligvis også gerne forbi hos dig. Mere end 25 år i eventbranchen giver os et godt fundament til at rådgive.