800 km cykelløb?… Er du rigtig klog?
Nej, måske ikke! Ha ha… Da jeg selv første gang hørte om ultracykling, syntes jeg, at det var en super underlige sportsgren. Hvorfor i alverden ville nogen pine sig selv i så lang tid på en cykel?
Mit navn er Sif Drachmann Thomsen
Jeg er ultracyklist.
Alder: 34 år
Arbejde: Opvågnings- og smertesygeplejerske, OMO, Rigshospitalet
Privat: Bor med ultracyklist Jakob Olsen
Instagram: @smertekrigeren
Cykelerfaring:
Cykelmotionist siden 2012
Team Rynkeby Nordjylland 2016
Licensrytter sæson 2019
Ultracyklist siden 2018
PR 24 timers race: 596 km
Længste cykelløb: 807,33 km
En lang historie, kort.
Min cykelkarriere startede med Tour de Femme – et 100 km cykelløb for kvinder i Aarhus i 2012. Jeg havde kun min citybike med syv gear – for dem, der kender bakkerne ved Marselisborg, ved de, at det nok var lidt af en udfordring!
I 2015 opgraderede jeg til en rigtig racercykel og kørte alene afsted på tur gennem Jylland i en uges tid. Det var en skøn tur, og jeg tænkte at jeg måtte prøve mere af det, hvorfor Team Rynkeby Nordjylland blev en del af mit liv i 2016. Samme år hørte jeg også første gange om ultracykling. Min kollega skulle med Dan Nielsen til Race Across America (RAAM), hvor han skulle cykle 5000 km på maks. 12 dage. Jeg blev vildt fascineret af det og lagde straks en billet ind på, at jeg gerne ville med næste gang.
Tour de Femme 2012
Danmarkstur 2015. 680 km på en uge.
Team Rynkeby Nordjylland 2016.
1416 km på 8 dage.
Crewing for Dantani
Min tur fra Aalborg til Paris gik fint, fraset en massiv ophobning af vand i underbenene pga. stress af musklerne, og deraf en masse knæsmerter. Dan Nielsen måtte desværre udgå af RAAM efter ca. 2500 km pga. smertefulde siddesår med nekroser. Han ønskede dog at prøve igen i 2018. Inden da ville han køre Race Around Denmark 1600 km supported i 2017 og jeg var så heldig at blive en del af hans team. Teamsamlingerne forud for løbene var i Sinding ved Herning. Jeg cyklede selvfølgelig derned fra Aalborg – 145 km. Min første racer og det gule lyn var blevet solgt til fordel for en sort carbonmaskine med ultegragear. På den kørte jeg flere lange løb – bl.a. Hærvejsløbet 160 km og Rands Fjord Rundt 187 km. Kørte altid alene, da jeg ikke kendte andre i mit miljø, der gad at køre så langt.
Dan Nielsen vandt Race Around Denmark. 1600 km i tiden 67 timer 33 min. 25 sek. Næste mål var Race Across America i 2018. En unik tur, hvor han fik tilnavnet Dantani. TV Midtvest var med og har lavet denne dokumentar: https://www.tvmidtvest.dk/ultracykling/race-across-america-2018
Crew for Dan Nielsen til Race Across America 2018.
Han blev nr. 5. 4940 km på 11 dage 17 timer 10 min.
RAD Helnæs 24 Draft 2018. 408,24 km på 24 timer
Min egen prøvelse
Det var enormt inspirerende at se Dan Nielsen cykle de mange kilometer, men jeg vidste også godt at det kom med en pris – både fysisk, psykisk og socialt. Alligevel kunne det ikke afholde mig fra selv at prøve det.
I august 2018 stillede jeg til start i mit første 24 timers race – RAD Helnæs 24 draft på Sydfyn. Jeg havde fået en del erfaring med fra min tid som crew, hvilket gav mig mange fordele undervejs. Ved starten oplevede jeg også en stor anerkendelse fra de øvrige ryttere. De havde fulgt med i turen på tværs af USA. Det var fedt at mærke denne varme og fællesskabet. Under løbet kørte et par raske gutter crew for en af de mandlige ryttere. Den ene gav mig nogle vingummier ude på ruten. Han hed Jakob Olsen, og ham skulle jeg snart møde igen – det vidste jeg dog ikke på det tidspunkt.
408,24 km blev det til på 24 timer. Jeg oplevede udfordringer med kvalme og kramper pga. mangel på salt og væske. Jeg tog derfor et hvil på et par timer om natten, hvilket gjorde det utroligt smertefuldt at gennemføre resten af løbet, da kroppen var blevet kold og stiv, men det slog mig ikke ud! Jeg ville have mere.
Kulminationen
2019 var det hidtil vildeste år i min cykelkarriere. Jeg havde fået øjnene op for gadeløb og var også begyndt at køre licensløb. Jeg trænede både med Aalborg Cykel Ring og Vejgaard Cykelmotion, kørte intervaltræning, gravel og Zwift i fritiden, samt havde hyret en personlig træner i Fitness World. Yoga var også blevet en stor del af min hverdag. Det gav pote alt sammen – både på styrke og hastighed!
Licensløbene kørte sit eget show. Det var sjovt i starten, men efterhånden blev jeg træt af at der kun mødte 3-4 piger op til hvert løb, og at jeg skulle bruge alle mine weekender på at køre rundt i hele Jylland. Træningen blev til en sur pligt. I baggrunden spøgte ultracyklingen stadig.
I starten af året havde jeg tilmeldt mig Race Around Denmark 400 km solo unsupported og RAD Helnæs 24 non-draft. Jeg havde året forinden mødt cykeltøjsælgeren Louise fra velochicks ved cykelløbet Hjerterdametouren i Ringe. Hun solgte farverigt cykeltøj specifikt målrettet kvinder, og hjalp mig med at designe en super let og aerodynamisk teamtrøje til de forestående løb. Jeg følte mig mega prof, men vidste også at trøjen forpligtede. På ryggen var trygt mit ultranavn: @smertekrigeren – et navn jeg havde valgt ud fra min anden passion og funktion som smertesygeplejerske i Opvågningen på Aalborg Universitetshospital.
Dan Nielsen havde ringet et par gange. Han ville gerne have mig med til USA som crew igen, da han kendte en ung ultracyklist på 24 år, Jakob Olsen, som skulle køre RAAM. Jeg havde først sagt nej pga. min lille drøm om en karriere inden for licenscykling, men mit hjerte endte alligevel med at vælge eventyret og ultracyklingen.
Jakob Olsen var den unge mand, jeg havde fået vingummier af til RAD Helnæs 2018 – det indså jeg først senere.
Licensløb: Vejle Brand Løbet 2019. 78 km.
Seks gange op af Refgaarde bakken (800 m lang, 5-8% stigning)
Crew for Jakob Olsen til Race Across America 2019.
Han blev nr. 3 og slog den danske rekord i løbet.
4940 km i tiden 9 dage 19 timer 35 min.
Gik på nedsat tid pga. cykling
Jeg jonglerede det hele. Licenscykling, teamsamling i Sinding og klargørelse til mine egne ultracykelløb, men valgte dog at gå ned på 34 timer på job, så jeg havde lidt mere overskud.
Mit 400 km cykelløb blev kørt lige inden turen til USA. Jeg havde forberedt alt til punkt og prikke – både ift. pakning af tøj, mad og elektronik. Jeg skulle jo være selvforsynende hele vejen. Inden start havde jeg et mål om at køre turen på 20 timer. Jeg nåede det lige. 400 km i tiden 19 timer 58 min. 08 sek. Det var en smertefuld affære. Ruten var fuld af udfordringer med fire indlagte grusvejsstykker og en lang slutspurt gennem Grejsdalen. De sidste 40 km frem til målet i Horsens havde jeg ikke mere vand og jeg var skrupsulten. Det havde desuden regnet de sidste 200 km af ruten, men jeg klarede det! Kom i mål som nr. 5 af 10 tilmeldte. Nr. 1 af to kvinder. Yes!
RAAM var en ren fornøjelse. Jakob Olsen, også kendt som Raket Olsen, kørte fantastisk og hurtigt! Han fik kun 1 g Paracetamol under hele turen og endte på en flot 3. plads.
Ved målstregen var der fest. Mange følelser fløj igennem luften. Alle var glade og lettede. Om aftenen tog vi i byen og jeg endte med at kysse med hovedpersonen.
I dag bor vi sammen i Vallensbæk Strand, og dyrker sammen vores fælles passion for langdistancecykling.
Coronaen rullede ind over Danmark
Livet i Vallensbæk Strand er herligt. Jeg cykler til og fra job på Rigshospitalet – ca. 17 km hver vej. Men et par mdr. inde i 2020 kom Corona og satte en stopper for rigtig mange ting. Jeg blev udsendt til intensiv afdeling på Rigshospitalet ved første bølge, og min træning gik lidt i stå. Egentligt havde jeg tilmeldt mig Race Around Denmark 800 km solo unsupported, men valgte at flytte mit startnr. til 2021. Jeg var hverken fysisk klar eller følte at det var etisk forsvarligt.
Hen mod sommerferien faldt smittetallet og man kunne igen køre cykelløb. Jeg var fuld af energi. De mange pendlerture i alt slags vejr til og fra job havde givet godt på kilometertælleren og selvtilliden. RAD Helnæs 24 non-draft var en realitet. Jakob Olsen var med som crew. Jeg formåede at køre 596,96 km på 24 timer. Kæmpe stort!
De fysisk forberedelser til de 800 km
I år skulle min træning stå sin ultimative prøve. Man kommer ikke sovende til et 800 km cykelløb, men modsat andre løb, er det utroligt svært at træne op til at køre så langt. Intervaller var jeg gået lidt sur i efter mit bekendtskab med licenscykling. Grundformen havde jeg heldigvis helt styr på takket være de mangle pendlerture til og fra job. Ofte kørte jeg ud over Amager på vej hjem, så mine daglige ture samlet lå på 40-50 km. Aftner og weekender blev brugt på cykelløb på Zwift. Noget jeg blev utrolig grebet af. Skulle jeg i aftenvagt, havde jeg god tid og ro til at dyrke yoga og styrketræning inden afgang. Tilstræbte også at gå en tur på 5-10 km i rask tempo hver uge.
De tekniske forberedelser
Det her bliver måske lidt nørdet…
Cyklen: Min smukke Cannondale SuperSix fra 2016 var over tiden blevet opgraderet med en ny Selle Italia SLR Lady Flow sadel, extensions (tri-bøjler) for mere fart og komfort, Dura-Ace Di2 elektronisk geargruppe og en Rotor Flow watt måler, samt et par lækre DT Swizz carbonhjul (48 mm). Der var hældt 40 ml tubeless væske i hver af slangerne mhp. at modvirke punkteringer og dækkende var et par sprit nye GP 5000 – de holdt 100%. Jeg havde ikke en punktering undervejs!
Tøjet: Op til løbet havde jeg bestilt nyt tøj hos VeloChicks, og mine nordjyske kammerater hos Pévèlo havde sponsoreret hurtige strømper til turen. Begge dele noget, der forpligtede.
Jeg startede i undertrøje, trikot, vindvest, bib’s og læse arme og ben, samt sko med toecovers. Tøjpakkes bestod desuden af en Castelli Gabba jakke og en regnjakke, handsker, halsedisse, hue og skoovertræk. Desuden medbragte jeg et ekstra sæt bib’s, til at aflaste numsen, når det begyndte at gøre ondt.
Elektronik: Af elektronik havde jeg det meste i forvejen fra andre løb. Det skulle bare lige testes. Jeg skulle selv sørge for at alt holdt strøm under hele turen, da jeg kørte unsupported.
Garmin 830 kan holde strøm i ca. 20 timer (40 timer på batterisparetilstand). Jeg havde tilkøbt en speciel Garmin PowerBank, den kunne give den yderligere ca. 24 timer. Denne kunne monteres direkte på undersiden af GPS-holderen, og fyldte derfor ikke noget særligt.
Efter reglerne skulle jeg have reflekser på forside, bagside, hjul og pedalarme. Disse blev sat på med klister. Desuden kræves det at rytterne kørte med refleksvest fra 19.00-07.00. Der skulle køres med lys fra solnedgang til solopgang. Jeg ville efter teorien skulle køre to nætter og valgte derfor at have to sæt lygter med, således at det ene sæt kunne lade imens jeg bruge det andet. Det skulle være nogle kraftige forlygter, da jeg vidste at ruten gik på nogle meget mørke veje uden gadelys og afstribning.
Til at lade lygter, headset og telefon, havde jeg en ekstra powerbank med 10.000 mAh. Det viste sig senere at være lige akkurat nok til min tur.
Sikkerhed: Til underholdning havde jeg downloadet musik, podcast og lydbøger. Jeg medbragte to Beats by Dre headsets, der hver kunne holde strøm i 12 timer. Med en knap på headsettene og Siri kunne jeg ringe til div. mennesker under turen uden at tage telefonen op af lommen. Smart og sikkert.
På min Specialized Evade II hjelm havde jeg monteret en ANGi. En lille GPS, som ved styrt kan sende en alarm og en SMS til mine pårørende med mine præcise koordinater. Meget godt, når man fx kører alene igennem en mørk skov.
Alle rytter skriver før start under på at de er dækket af egen forsikring, og at Race Around Denmark ikke kan tage noget ansvar for evt. ulykker. Jeg har ikke noget speciel ulykkes, da ultracykling inden for forsikringsverden ikke betragtes som en ekstremsport! Til gengæld har jeg selvfølgelig en udvidet forsikring på mine cykler.
Tasker: Til opbevaring havde jeg indkøbt en Ortlieb sadeltaske på 16 til tøj, mad og ekstra slanger. På overrøret havde jeg en lille taske med plads til min ekstra powerbank og ledninger. På styret hang en såkaldt Snack-Pack. Den ligner en flaskeholder i stof. Her kunne jeg have min tandbørste, medicin, mundbind og snacks til ca. 5 timer.
Mad: Aftenen før og på selv løbsdagen sørgede jeg for at spise godt. Den stor del af ultracykling handler om mad. Løber man først tør for energi, kan du ikke komme videre. Under løbene skal man gerne have 30-90 g kulhydrater og 500 ml væske pr. time. Jeg sværger mest til rigtig mad i form af Pågen sandwich med pålæg, salat og avocado, da det ikke slår maven i stykker. Desuden kører jeg godt på Ensure (proteindrik til ældre og svagelige), da det er nemt at optage. Min Garmin er indstillet til at bippe hver 8. min., hvor jeg skal tage to slurke vand. Det bliver til ca. 500 ml/t.
Alt efter temperatur og præstation skal jeg også have salttabletter hver eller hver anden time hele løbet igennem mhp. at undgå kramper, træthed og kvalme.
Race Around Denmark 800 km unsupported, løbsrapport
Jeg har prøvet at stå på målstregen før mange gange, og var således ikke nervøs. Jeg skulle nok komme igennem det her. Selvom ruten var helt ny, havde jeg cyklet mange af stederne før. Grusvejsstykkerne, som tidligere havde været en stor del af løbet, var blevet fjernet, hvilket gjorde mig fortrøstningsfuld ift. fart. Jeg havde tjekket ruten minutiøst for indkøbsmuligheder og kirker med frisk vand.
Natten op til løbet havde jeg kun sovet ganske lidt. Min kæreste var startet på sit 1600 km supported løb dagen før, men kæmpede med svære smerter i den ene balle. Jeg var meget bekymret for ham. Kort før min start ringede Jakobs team sygeplejerske og sagde at han ville udgå nær Kolding. Det gav mig ro i maven. Nu kunne jeg koncentrere mig om mig.
Kaløvig til Hanstholm, 325 km
Afsted det gik kl 16.20 ud over Mols Bjerge. Jeg var spændt men forsøgte at holde fart og puls nede. Efter 200 km nåede jeg Hadsund. Her afveg jeg ruten, da jeg vidste at det var den sidste døgnåbne tank der ville være frem til Klitmøller. Fik en hurtig kop kaffe og kørte tilbage til det punkt, hvor jeg forlod ruten. Kroppen havde det fantastisk, men alt kunne ske nu, hvor natten var over mig. Heldigvis var der masser af hep og søde mennesker i Nordjylland – min gamle hjemmebane. Ærtebjergvej i Guldbæk blev forceret så let som ingenting, og før jeg vidste af det var jeg på vej mod Hanstholm og solopgangen. Natten var gået glimrende uden at sove. Eneste problem var den konstante kvalme. Min gennemsnitspuls var på 150. Ikke godt.
Hanstholm til Lemvig, 425 km
Klokken var omkring 6 om morgenen. Kvalmen var der stadig og den havde også ledt til smerter i musklerne i maven – nok også lidt pga. en påskønnet vejrtrækning. Jeg kapitulerede efter Klitmøller og lagde mig 10 min. i et busskur med et folietæppe til at holde varmen, men jeg kunne desværre ikke sove. Dog var det nok til at pulsen kom ned. Jeg drak en Ensure, tog en Imogas og lånte et toilet på en nærliggende kirkegård. Endelig forsvandt kvalmen og jeg kunne få lidt fart i benene igen.
Kvalmen opstår som følge af stress. Maven går simpelthen i stå, hvilket er meget problematisk, når man er afhængig af at skulle indtage væske og føde heletiden.
Lemvig til Nymindegab, 520 km
Det var en befrielse igen at kunne køre uden kvalme og smerter. Jeg havde været enormt heldig med vejret, da jeg heletiden havde kørt bagved et stort regnvejr. Det var tydeligt, da vejene var våde, men luften var tør. Desuden blæste der ikke en vind, hvilket er meget atypisk på Vestkysten! Desværre hentede jeg regnvejret i Lemvig, og så knækkede filmen. Jeg ringede til Jakob og klagede min sag. Jeg gad ikke mere! Jeg var træt og havde ondt i rumpetten. Han talte mig til fornuft – jeg var jo over halvvejs! Hoppede hurtigt i det ekstra par cykelbukser for af aflaste bagdelen. Det satte fut i cyklen. Med to puder på numsen kom jeg til at sidde højere på cyklen – næsten som på min TT-cykel (tri-cykel). Det aflastede mine knæ og gjorde at jeg skød en rigtig god fart på de flade stykker ned gennem Søndervig og Hvide Sande, hvor solen også var tittet frem igen. Lidt hep fra fysisk fremmødte venner og Jakob gav endnu mere fart. Dog var denne strækning også virkelig kedelig. Godt 100 km med diger på den ene side og tung trafik fra alle sommerhusene på den anden side. Øv. Jeg blev træt igen. Heldigvis ringede min veninde og underholdte mig ud gennem Nymindegab.
Nymindegab til Vorbasse, 610 km
Et langt og relativt fladt stykke med vinden i ryggen blev forceret. Smerterne i understellet var nærmest forsvundet igen. Undervejs mødte jeg min mor og nogle venner, som heppede på mig. Jeg var godt kørende, men jeg havde også et mål om at køre flest mulige kilometer inden natten. Næste destination ville være Grejsdalen, og den er ikke sjov i mørke.
Vorbasse til Kaløvig, 807,33 km
Det sidste segment af ruten blev loadet på GPS’en – man kan ikke loade alle 800 km på en gang, da der så er stor risiko for at den fryser. Derfor er ruten delt i 6 etaper. Jeg vidste at det ville blive hårdt. Egtved, Vejle, Jelling, Ry og Aarhus. Alle områder kendte for deres kuperede terræn. Natten havde sænket sig og det var begyndt at regne igen – en farlige kombi med dårligt udsyn, hårnålesving og glatte carbonhjul. Det var anden nat i løbet, og tredje nat ialt, hvor jeg ikke havde sovet.
Søvnkriserne begyndte at komme hyppigere og min hjerne var begyndt at drille mig. Reflekspæle, skygger og andre ting var begyndt at bevæge sig. De lignede alle mennesker, hvilket ikke gav mening ift. stedet og tidspunktet på dagen. Jeg tog mig selv i at falde i søvn med åbne øjne på cyklen. Godt nok kun i få sekunder, så styrtede ikke, men det gjorde alligevel at jeg stod af og trak den lidt mhp. at vågne lidt op igen. Det hjalp, men jeg var ude i ekstremen nu. Fik tisset en tår, drukket og spist. Videre igen. Blev træt. Det var anstrengende at køre i regnen og mørket. Så frem til at ramme Ry, hvor bakkerne var knap så snoede. Ringede flere gange til Jakob, da jeg var bange for at falde i søvn.
Mine lunger var også begyndt at brokke sig efter de mange kilometer i køligt og fugtigt vejr med en hurtig vejrtrækning – ikke godt for en astmatiker.
Sidst på natten blev jeg overhalet af et 1600 km supported hold. Jeg håbede at de ville snakke, men de kørte bare forbi. Heldigvis var rotorblinket på deres følgebil så kraftigt at det lyste vejen op for mig. Jeg kunne derfor øge farten i et godt stykke tid ind til jeg ikke kunne hænge på mere pga. udmattelse. Målet var at køre turen på under 42 timer. Jeg havde rundet de 37 timer på nuværende tidspunkt.
Jeg kæmpede mig igennem natten. Omkring kl 4 var jeg nået til Ry og kunne endelig skimte en svag solopgang. Den ville give mig energi, vidste jeg. Der havde været lidt ophold i vejret, men de sidste 50 km af løbet blev også kørt i regnvejr. Ak ja… Heldigvis frøs jeg ikke. Til gengæld var jeg blevet fyldt med en utrolig vrede over at jeg ikke kunne klikke i mine pedaler. Både Jakob og min veninden fik efterfølgende en omgang brok og skældud over telefonen.
På de sidste 20 k kom Jakob pludselig kørende og heppede. Jeg var helt slukket og magtede ikke engang at smile til ham. På et tidspunkt holdt han ind og give min pladdervåde krop en kæmpe krammer og et kys. Det varmede helt ind i sjælen. Lænd og knæ var mærkede af de ca. 160 km stigninger, men jeg kæmpede mig det sidste stykke til mål.
Endelig! Der er var det. Blev modtaget af Jakob, min mor, hendes mand og løbsdirektøren. Jeg var stadig for træt til at smile, men der var ingen tvivl om, at jeg var glad!
Hvad så nu?
Inden løbet, mente jeg at 800 km var min maksimale distance, men må indrømme jeg godt kunne finde på at deltage på 1600 km supported om et par år.
i 2022 skal Jakob igen køre RAAM. Jeg glæder mig til at komme med – denne gang med endnu mere erfaring omkring, hvad han gennemgår ude på cyklen.
Fakta Box: Ultracykling
Ultracykling er en meget lille sport, som dyrkes mange steder i verden. Den er ikke anerkendt som en rigtig sport under UCI, men langt de fleste løb kører dog ofte efter mange af deres regler – dvs. cyklerne skal være UCI-godkendte og rytterne skal overholde dopingreglerne.
Der findes flere discipliner inden for ultracykling:
- Unsupported: Rytteren skal klare sig selv gennem hele løbet. Det er ikke tilladt at modtage mad, drikke, husly eller hjælp fra tilskuere. Alt skal købes eller medbringes til turen. Rytterne må heller ikke ligge på hjul af andre.
- Supported: Her er der mulighed for at have en følgebil og et serviceteam med, som servicerer rytteren under hele løbet. De sørger for mad, drikke, medicin, pleje, underholdning og mulighed for at sove i en bil eller andet undervejs.
- Holdkørsel: Unsupported og supported kan køres som hold. Ved unsupported kører alle på holdet hele løbet sammen. Ved supported kan rytterne skiftes til at køre – dette er en fordel, da de således kan restituere under løbet og derved teoretisk køre hurtigere. Ved 24 timers race kan man køre på hold af op til to personer, og til andre ultracykelløb kan man køre på til otte personer på et hold.
- Draft/non-draft: At ligge på hjul/ikke ligge på hjul. De fleste løb er non-draft, hvilket yderligere også betyder at man kun må ligge side om side med andre ryttere i 15 min. pr. dag. Udfordringen i ultracykling er det mentale. Dette udfordres med at nedsætte den sociale kontaktmulighed.
Adm. adresse
Nordrevej 31
DK-8471 Sabro
FØLG EVENTBRANCHEN
Få spændende artikler fra Tikiøb Event!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!