Laksetærte
Af Christina Siggaard
I januar er det OK at fokusere på kosten og det sunde i vores vaner. Fordi det skal være sundt, må det jo også gerne være lækkert. Jeg har hermed mit bud til dig på en laksetærte. Det tager cirka 45 minutter at lave tærten. God fornøjelse og god appetit.
Til 4 personer
Tærten delt i 4, pr. portion 380 kcal
Tærte, pr. portion (ca. 200g)
Fedt: 16,8g
Protein: 19,2g
Kulhydrat: 35,2g
Ingredienser
Dejen:
- 100g hvedemel
- 100g finvalsede havregryn
- Ca. ½ dl vand
- 30g olie
- 1 tsk salt
Fyld:
- 150g laks
- 2 hele æg
- 2 æggehvider
- 1 dl plantemælk (evt. havre drik)
- 1dl vand
- ½ tsk muskatnød
- 150g frossen spinat
Tilberedning:
- Bland alle tørre ingredienser, tilsæt olie og saml dejen med vand ca. ½ dl vand, sørg for, at dejen ikke bliver for våd.
- Smør/beklæd en tærteform og tryk dejen jævnt ud og lidt opad kanten.
- Bag tærtedejen i 10 minutter ved 175 graders varmluft.
- Tø spinaten op i en gryde ved lav varme, giv hurtigt opkog og smag til med muskatnød, salt og peber.
- Bland plantemælk, vand og æg, og fordel det på tærtebunden, når den har bagt. Fordel derefter laks og spinat-massen.
- Bag tærten i 20-25 min. ved 175 graders varmluft – til æggemassen er stivnet.
Tips!
Du kan evt. pynte med halve tomater på tærten, før bagning.
God appetit – Kh Christina
Tikiøb Event aps
Adm. adresse
Nordrevej 31
DK-8471 Sabro
Adm. adresse
Nordrevej 31
DK-8471 Sabro
FØLG EVENTBRANCHEN
Få spændende artikler fra Tikiøb Event!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!