Skvalderkål

Af Christina Siggaard

Skvalderkål er ikke bare en ukrudt. Skvalderkål blev oprindeligt hentet til Danmark af munke, der syntes det var en herlig krydderplante. Siden har den spredt sig helt vildt og er i dag haveejerens fjende nummer ét. 

Du plukker hele planten til madlavning, gerne imens planten stadig er lille, lækker og lysegrøn. Kig især efter de helt nye, glatte og glinsende blade.

Skvalderkål smager af bredbladet persille, gulerod og bladselleri med en aromatisk, nøddeagtig overbygning. Den har en lidt bitter bismag af mild syre, der minder om grapefrugt. Blomsterne smager mildere end resten af planten. De spæde planter er sprøde som salat skud og kilder let på tungen og i ganen. Spiser du en ældre plante er denne mere papagtig og kan efterlade fibrede tråde i munden. Skvalderkål dufter af gulerodsskræl, krydret af peber.

Skvalderkål kan spises rå i en salat som frisk erstatning for bredbladet persille, eller du kan tilberede den kortvarigt. Nøddesmagen bliver mere tydelig ved opvarmning, og du kan fx. bruge bladene i en gryderet, en suppe med kartofler og porre (tilsat hen mod slutningen), i en flødestuvning eller i en brød dej.

I retter, hvor persille, gulerod eller bladselleri indgår, har skvalderkål en oplagt plads. Blomsterne er flotte og lækre at drysse ud over en færdigret – for eksempel en kartoffel- eller pastaservering. Hvis du har samlet frø, kan de også drysses ud over maden. Stænglerne fra større planter kan lynkoges, så de beholder deres sprødhed, og kan serveres i stedet for grønne bønner eller asparges.

I denne omgang er jeg lavet en flødestuvning til en lækker pastaservering.