Historien om national pizzadag

9. Februar 2021

Fladbrød med påfyldninger blev oprindeligt spist af de gamle egyptere, romere og grækerne. Men pizzaens moderne fødested er det sydvestlige Italiens Campania-region, hjemsted for Napoli.

Grundlagt omkring 600 f.Kr. som en græsk bosættelse, var Napoli i 1700’erne og begyndelsen af ​​1800’erne en blomstrende havneby. Byen var kendt for sine hårdt arbejdende og fattige beboer. Disse napolitaner krævede billig mad, der kunne indtages hurtigt. Fladbrød (pizza) med påfyldninger, der kan spises til hvert måltid – opfyldte dette behov. Disse fladbrød velsmagende med fyldninger som tomater, ost, olie, ansjoser og hvidløg. Den mere velstående befolkning kaldte ofte deres spisevaner for modbydelige.

I 1861 blev Italien forenet, og kong Umberto I og dronning Margherita besøgte Napoli i 1889. Legenden siger, at det rejsende par kedede sig med deres faste mad fra det franske køkken. De bad om et udvalg af pizzaer fra byens Pizzeria Brandi, der var grundlagt i 1760. Den pizza, dronningen bedst kunne lide, blev kaldt pizza mozzarella, et fladbrød toppet med den bløde hvide ost mozzarella, røde tomater og grøn basilikum – meget lig det italienske flag. Siden da er dette særlige valg af påfyldning blevet kaldt Margherita-pizzaen.

Selv med dronningens kærlighed til pizzaen dengang, blev den først kendt uden for Napolis grænser i 1940’erne. På tværs af havet kom indvandrere fra Napoli til USA. De medbragte deres fladbrød til New York og andre amerikanske byer. De tog egentlig til USA for at få fabriksjob, men ved et tilfælde blev det også til en kulinarisk revolution – pizza. Relativt hurtigt begyndte pizzaens smagsoplevelser og aromaer at intrigere og siden hen har det bredt sig til hele verden.