Events til firmaer

Nedenfor har vi valgt at præsenterer et uddrag af vores forskellige aktiviteter og events, som er særligt velegnet til firmaarrangementer. Vi har været i branchen i mere end 25 år hvorfor nedenstående naturligvis kun er nogle få eksempler på, hvad der er muligt. Vi udvikler altid aktiviteten i samarbejde med kunden for at sikre det rigtige indhold til den konkrete opgave.

På denne side kan du se eksempler på forskellige firmaarrangementer, som vi tidligere har faciliteret. Et firmaarrangement består typisk af en række forskellige teambuildingaktiviteter, som kan sammensættes til en hel dag med fokus på teambuilding, eller de kan fungere som et enkeltstående firmaarrangement.

Firmaarrangementer for alle typer virksomheder

Uanset virksomhedens størrelse eller branche, tilbyder vi et skræddersyet arrangement til jeres virksomhed. Vi har stor erfaring med at planlægge og facilitere firmaarrangementer til både mindre og store virksomheder.

Skal firmaarrangementet varer et par timer? Skal det være et heldagsarrangement? Eller skal der planlægges forskellige aktiviteter over flere dage? Så er vi de rette til opgaven. Herunder har vi samlet et lille udvalg af forskellige firmaarrangementer og aktiviteter. Har du ønsker til andre typer aktiviteter og events, kan vi også være behjælpelige med at arrangere dette.

Få mere at vide om de forskellige firmaarrangementer, som vi kan lave for netop din virksomhed. Udfyld dine oplysninger herunder, så kontakter vi dig. Du er også velkommen til at kontakte Jesper Tikiøb direkte på jesper@tikioeb-event.dk eller +45 87 610 620.

NÅR TEAMBUILDING BLIVER KUNST!

Vi vælger et billede, som efterfølgende deles, så det passer med det ønskede antal grupper. Hver gruppe skal levere hver deres del af billedet. Deltagerne får kun udleveret deres del af billedet som print på et A4-papir. Nu begynder arbejdet med at skalere motivet op til den faktiske størrelse. Samtidig pågår der en livlig kommunikation grupperne imellem. Det er ikke nok kun at lykkes som enkelt gruppe – nej alle billedbidrag skal fungere for til sidst at kunne samle ”The Masterpiece”.

Vi faciliterer hele processen fra start til slut. Vores designer skaber gerne et grafisk motiv alene til lejligheden. Således er det muligt at indarbejde farver og budskaber deltagerne kender fra hverdagen.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Samarbejde
  • Strategi
  • Teambuilding
  • Flere teams – en organisation
  • Kreativitet
  • Varighed 2 til 4 timer

Billede:

International software virksomhed afvikler medarbejderseminar i Firenze. The Master Piece var en del af flere spændende aktiviteter.

Vi var ansvarlig for det samlede program, der varede 4 dage. Anbefaling af lokation samt transport og event-logistik var også en del af vores opgave.

ONE BRIDGE FOR ALL

En stærk og altid populær teambuilding øvelse, der fungerer perfekt til store grupper. Deltagerne skal konstruere en brokonstruktion ud fra nogle givne rammer, der præsenteres af speakeren inden aktivitetsstart.

Opsætning: Hold af 3 til 5 personer, her i blandt en ”arkitekt” og en ”byggeleder”

Idé: Deltagerne udfordres på deres evne til at udtænke en konstruktion på det teoretiske plan for efterfølgende at skulle udføre den i praksis. Deltagerne skal også vise evne til at korrigere undervejs i forløbet. Endelig skal gruppernes bidrag til sidst indgå i en samlet brokonstruktion. Her har vi fokus på at være en del af en større organisation og at ”mit” bidrag rent faktisk har betydning for andre kollegaers hverdag og organisationens.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Samarbejde
  • Strategi
  • Teambuilding
  • Flere teams – en organisation
  • Fællesskab
  • Omstillingsparat
  • Varighed 1 til 3 timer

Billede:

120 it-arkitekter fra dansk virksomhed udfordres med One Bridge for all. Workshoppen var en del af et samlet event på et slothotel i Danmark.

MASTERMIND

Til dette firmaarrangement deler vi deltagerne i grupper på 8-10 deltagere. Herefter får alle hold udleveret en lang række opgaver, alle får ens opgaver. Der er så mange opgaver, at det ikke kan lade sig gøre at løse dem alle på den afsatte tid. Her tvinges grupperne til at prioritere og vælge deres strategi. Strategi er sammen med evnen til at samarbejde også væsentlig, når deltagerne skal dele opgaverne imellem sig, for således at nå i mål med flest mulige løsninger.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Samarbejde
  • Strategi
  • Teambuilding
  • Prioritering
  • Flere teams – en organisation
  • Intelligens
  • Indoor/outdoor
  • Varighed cirka 2 timer

Billede:

100 medarbejdere fra Aarhus-virksomhed kickstarter året med en omgang “Master-Mind”; en workshop hvor alle kan være med. Vi sætter alle kompetencer i spil. Aktiviteten blev afviklet hos virksomheden i deres kantineområde.

ATV EVENT PÅ BONDEGÅRDEN

Kom en tur på bondegården. Du og dine kollegaer er velkommen hos os på Ebbestrup. Det er her, vi afvikler vores teamdage med mulighed for en tur på vores firehjulede motorcykler, også kendt som ATVer. Her råder vi over 125 hektar med blandet landskab. Ebbestrup er også meget mere end vores ATV Event. Vi tilbyder også mødefaciliteter for op til 100 deltagere.

Vi afvikler også forskellige teambuilding aktiviteter og firmaarrangementer. Eksempler på forskellige firmaevents. Her kan du læse mere om ATV event og andre aktiviteter på Bondegården.

KEY FACTS OM FIRMAARRANGEMENTER PÅ BONDEGÅRDEN:

  • Lerdueskydning
  • Bueskydning
  • Træklatring
  • Teambuildingøvelser
  • Frisbee Golf
  • Forhindringsbane
  • Team cooking
  • Varighed 1 til 4 timer

Billede:

Østjysk håndværkervirksomhed fejrer 10-års jubilæum med en tur på Bondegården. En aktivitetsdag der var fyldt med oplevelser og en super aftenfest i stalden til at slutte det hele af.

MOUNTAINBIKE

Vi er klar med Mountainbike cykler til dig og dit team. Super aktivitet, der giver frisk luft og røde kinder. Perfekt til TeamBonding.

Vi har mere end 25 års erfaring med cykelevents for erhvervsgrupper. Vi finder derfor altid den rette balance, så alle deltagere får en god oplevelse på cyklerne. Naturen er vores mødelokale, og vi er klar der, hvor I er. Alternativ kan I bruger os som “Venue-Finder”.

Ejendommen Ebbestrup ved Aarhus står også klar og er vores faste lokation for MTB-events. Sunde aktiviteter til sunde medarbejdere. Mountainbike cykling kan tilføres en ekstra dimension, såfremt vi afvikler efter mørkets frembrud. En rigtig adventure oplevelse.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • 30 cykler
  • Ruteplanlægning
  • Udstyr – hjelme og veste
  • Sunde medarbejdere
  • TeamBonding
  • Mad i det fri
  • Varighed 1 til 4 timer

Billede:

NightRide med Holckenhavn som den perfekte ramme. Smukt beliggende tæt på skov og strand. Vi var afsted med 22 friske kollegaer fra en landsdækkende virksomhed. Efterfølgende var vi en tur på slottet til mødeaktivitet og top forplejning. Vi var ansvarlige for det samlede program.

TEAM GAMES

Prøv vores Game-Application til Teambuilding- og Bonding. Vi har en række spændende workshops, som kan afvikles, der hvor I er. Vi bruger 4G data og GPS-teknologi til at afvikle aktiviteten. Deltagerne skal samarbejde i et fiktivt univers, vi sammen med virksomheden har besluttet på forhånd. Aktiviteten afvikles typisk i hold af seks til otte deltagere.

Workshoppen er opbygget, så vi nemt kan håndtere flere hundrede deltagere af gangen. Vi opstiller en række opgaver, gåder og dilemmaer, som deltagerne skal lykkedes med for at komme i mål og dermed vinde eller bidrage til en fælles løsning.  Team Games afvikler vi inde og ude året rundt, og løsningen er global. Indholdet udvikles i samarbejde med kunden, eller vi anvender en af vores kendte scenarier. Du kan læse mere om vores Team Games her. 

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • The Planet
  • Hackathon
  • The Tribe
  • Escape Game
  • Varighed 1 til 3 timer

Billede:

Dansk udviklingsvirksomhed er på seminar i Hamburg. Vi sendte deltagerne ud i byen for at lære mere om historien, geografien og seværdighederne. Varighed to timer. Vi var overordnet koordinator på hele programmet.

LASERGAME

Lasergame skaber smil på tværs af gruppen.

En underholdende aktivitet, der med moderne teknologi udfordrer deltagere i den svære kunst at ramme plet. Der skydes med laser attrap våben mod et lærred. Her afvikles et spil efter aftale. Typisk skyder vi efter skiver i et westernmiljø, men lerduer er også et af de populære spil. Aktiviteten er helt ufarlig og meget fleksibel.

Lasergame kan bruges som en del af et større firmaevent eller ”stand-alone” som oplagt pauseunderholdning ved møde eller fest.

Anlægget er mobilt, og vi kan opstille det stort set alle steder. Fungerer både ude og inde.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Underholdning
  • Alle kan være med
  • Teambuilding
  • Fællesskab
  • Varighed efter ønske

Billede:

Familiedag for IT-virksomhed. Vi var på Godsbanen i Aarhus centrum. Arrangementet bestod af flere forskellige oplevelser og workshops. Alt fra træværksted til Laser Game. 135 deltagere.

LANDROVER KØRSEL 4×4

Adrenalin og samarbejde går hånd i hånd, når vores gæster har valgt Landrover-workshoppen. I et særligt terræn designet til aktiviteten giver vi deltagerne et sjældent indblik i, hvorledes store firehjulstrækkere håndteres op og ned ad stejle bakker. Alt sammen helt sikkert. Vores instruktører er professionelle undervisere i køreteknisk og taktisk kørsel.

Rent praktisk foregår det som oftest ved, at deltagerne er tre til fire personer i bilen, hvor én naturligvis kører Landroveren, mens vores instruktør sidder ved siden af og guider. Deltagerne skiftes til at køre efter signal fra instruktøren. Dette firmaevent går fint i hånd med andre af vores outdooraktiviteter som ATV Experience, MTB cykling og klassiske teambonding aktiviteter.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Udfordrende
  • Biler
  • Udstyr
  • Mad i det fri
  • Teambonding
  • Naturligvis
  • Varighed 1 til 4 timer

Billede:

Østjysk virksomhed fra byggebranchen valgte en frisk outdoor eftermiddag til medarbejderne forud for sommerferien. 46 deltagere.

KANOSEJLADS

Vores kanoer er en populær aktivitet, og de finder anvendelse i forskellige sammenhænge. Vi er klar med en oplevelsestur, hvor vi ganske enkelt sejler ud, og vores guider fortæller om området og naturen, vi er midt i.

Kanoerne bruges også i forbindelse med vores teambuilding-koncept ”Nomadic Journey”. Her udgør kanoerne en vigtig del af transporten, da deltagerne skal transportere sig ikke mindre end 12 kilometer ad søer og å-systemer for at komme videre i forløbet.

KEY FACTS OM DETTE FIRMAARRANGEMENT:

  • Naturligvis
  • Vand
  • Adrenalin
  • Sikkerhed
  • Samarbejde
  • Fællesskab
  • Hygge
  • Varighed 2-4 timer

Billede:

Lederdøgn for østjysk virksomhed. Deltagerne på vej igennem Tåning Å. 28 deltagere.

PORTRÆTMALERI

En sjov og lærerig workshop, der er oplagt som pauseaktivitet i forbindelse med kursusaktivitet eller som hyggelig eftermiddags- eller aftenaktivitet. En stille aktivitet som deltagerne bliver draget langt ind i. Ganske enkelt beder vi deltagerne gå sammen to og to for derefter at portrættere hinanden. Alt er tilladt.

Vi får en snak om de forskellige udtryk, ligesom vores instruktør guider og hjælper alle sikkert igennem processen. Resultatet er et flot portrætgalleri af alle deltagere. Vi indleder med farvelære og medbringer professionelt udstyr. Vores instruktør er trænet underviser og har styr på alt det male-tekniske.

  • Anderledes
  • Smil
  • Hygge
  • Fællesskab
  • Et stille øjeblik
  • Fordybelse
  • Varighed cirka 1 time

Billede:

Vores instruktør har netop brugt billedet her til at gennemgå de mest basale værdigheder for at kunne konstruere og disponere et portræt.

BUE & PIL

Sjov konkurrence med fokus på koncentration

En rigtig fin og udfordrende aktivitet. Deltagerne skyder til mål med moderne buer. En rigtig Robin Hood aktivitet. Hyggelig lille konkurrence internt mellem deltagerne. Holdets samlede resultat kan også bruges i en holddyst. Vi leverer aktiviteten som ”ud af huset” og som en del af aktivitetsprogrammet på vores team-og action anlæg Ebbestrup lige uden for Aarhus.

  • Fokus
  • Koncentration
  • Hygge
  • Konkurrence
  • Action
  • Varighed cirka 1 time

Billede:

Stor dansk televirksomhed er på besøg på Ebbestrup ved Aarhus til firmaarrangement for salgsafdeling.

Skal vi arrangere jeres næste firmaarrangement?

Ovenstående firmaevents er blot nogle få eksempler på aktiviteter, vi har arrangeret for andre virksomheder. Vi har mere end 25 års erfaring i branchen, og vi har derfor også planlagt og afholdt en lang række andre firmaevents end dem, du kan læse om på denne side.

Kunne du tænke dig, at jeres virksomhed skal prøve en af de ovenstående firmaarrangementer og teambuilding-aktiviteter, så udfyld kontaktformularen herunder, og lad os vide, hvilken aktivitet, du er interesseret i. Har du andre ønsker, ønsker til flere firmaevents eller vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed, så uddyb gerne dine spørgsmål og ønsker. Du kan også kontakte Jesper Tikiøb direkte på jesper@tikioeb-event.dk eller +45 87 610 620.