Christopher & Familiehuset
Torsdag den 29. september 2022 kl. 15:30 – 19:30.
Verdens bedste sponsorevent på cykel til fordel for Trygfondens Familiehus ved Skejby.
Trygfondens Familiehus ved Skejby inviterer nu erhvervslivet på sponsorcykeltur med den professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen.
Cykelturen foregår torsdag den 29. september 2022.
Arrangementet er efterfølgeren til vores succesevents i 2020 og 21, hvor deltagerne via deres tilmeldinger indsamlede mere end 100.000,- kroner pr. gang til Trygfondens Familiehus.
Sponsorgebyret går ubeskåret til Familiehuset.
Dine kilometer gør en forskel.
Arrangementet tilbydes kun til erhvervsvirksomheder. Som deltagende virksomhed støtter du Familiehuset med sponsorbetaling. Du modtager også nedenstående oplevelsespakke.
- Deltagelse med tre motionscyklister på cykelturen
- Organiseret og professionel cykelevent
- Meet & Greet med professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen der naturligvis også er guide på turen
- Let eftermiddagsforplejning i startområdet ved Familiehuset
- Netværk og tapasanretning efter cykelturen
- ”Diplom” som bevis på virksomhedens bidrag til Familiehuset. Diplomet er tegnet af kunstner Thomas Juul-Jensen
- Eksponering: der udsendes pressemeddelelse før og efter arrangementet
- Ret til brug af deltagelsen i egen kommunikation
- Navn og logo på fælles sponsorplade hos TrygFondens Familiehus
Pris kr. 6.000,- ekskl. moms pr. virksomhed inkl. ovenstående.
Sponsorbidrag for eventuel deltager ud over de inkludere tre ryttere afregnes med kr. 2.000,- ekskl. moms.
Hvorfor deltage?
Ethvert sponsorbidrag går ubeskåret til TrygFondens Familiehus. Alle omkostninger i forbindelse med arrangementet er sponsoreret. TrygFondens Familiehus Skejby er for familier med alvorligt og langtidsindlagte børn på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen, når et barn er indlagt igennem længere tid. I Familiehuset får Familierne et hjem, hvor de alle kan være samlet og samtidig have en tryghed i at være tæt på hospitalet. Familiehuset er en selvejende institution med ganske få ansatte, og et stort antal frivillige, som hjælper familierne i deres dagligdag. Hvert år bor der mere end 500 familier i huset fra hele landet. Siden huset åbnede, har der boet mere end 3000 familier i huset.
Program torsdag den 29. september
Kl. 15:30 – 16:30
Velkommen til Familiehuset. Eftermiddagssnack og kaffe fra Street Coffee. Markedsstemning, klargøring og netværk.
Kl. 16:30 – 18:30
Cykeltur med Christopher Juul-Jensen
Kl. 18:30 – 20:00
Hygge og netværk ved Familiehuset. Der serveres on-site bagte pizzaer fra Il Locale og øl fra Klosterbryg. Kort indlæg om TrygFondens Familiehus ved daglig leder Vinni Stenholt.
Om cykelturen
For deltagelse er det en forudsætning at du har en motionsracercykel. Vi kører i samlet flok til en rundstrækning, hvorefter det vil være muligt at prøve sig selv lidt af. Er det muligt at køre fra Christopher Juul-Jensen? Herefter retur til Familiehuset igen i samlet flok. Turene til og fra rundstrækningen afvikles med cirka 25 km/t og delvist på cykelsti. Der er hjelmpligt og du skal møde med klargjort grej. Vi har Volvo-servicevogn med fra Pedersen & Nielsen og mekaniker med på turen. Vi står også klar til at hjælpe i startområdet. Turen afvikles efter færdselslovens bestemmelser og styres af professionelle cykelguider. Distance cirka 50 km.
Tilmelding
Du tilmelder dig og din virksomhed ved at skrive til Majbritt Møller Mortensen på majbritt@tikioeb-event.dk alternativ ringe 40378620. Herefter modtager du informationsskrivelse og bekræftelse i et og samme dokument. Sponsorbeløbet opkræves via faktura forud for arrangementet. Beløbet er fradragsberettiget.
Velkommen – kom og vær med til at gøre en forskel
Vi glæder os til at se dig. På forhånd tak for din støtte til Familiehuset.
Dine kilometer kan gøre en forskel.
Venlig hilsen
TrygFondens Familiehus & Christopher Juul-Jensen