Relationer: event på den store klinge
Vi har netop igangsat et af vores helt store firmaarrangementer. På syvende år tilrettelægger og afvikler vi Danmark største cykelnetværk for IT-beslutningstagere. Netværket fungerer på tværs af landet og har stort fokus på vidensdeling og it-faglig indsigt på tværs af de repræsenterede brancher.
Firmaarrangement i skønne opgivelser
Kragerup Gods mellem Slagelse og Sorø lagde rammer til 2020 netværkspræsentationen. Inviterede deltagere fra hele landet havde fundet vej til dette smukke og historiske sted.
I den tidligere kviestald mellem fritlagte bjælker fortalte vi om de kommende syv måneders netværksforløb. Vores cykel- og eventtekniske team for 2020 sæsonen blev præsenteret, ligesom vi løftede sløret for hvem der i år er netværkets VIP-deltager. En stærk personlighed med stor indsigt i den aktuelle internationale cykelsport. Direktør for Grand Depart Copenhagen 2021 Alex Pedersen.
Det it-faglige program blev også fremlagt samtidig med at deltagerne blev opfordret til at bidrage til de faglige workshops der skal afvikles igennem hele forløbet.
Vores event-og cykeltekniske partnere var også til stede. I 2020 glæder vi os over at se Pronghorn som vores cykelleverandør, Volvo Danmark repræsenteret af Pedersen & Nielsen leverer servicebiler og Marcello Bergamo er leverandør af cykeltøjet for fjerde år i træk.
Danmarks største cykelnetværk for IT-beslutningstagere
Samlet set består netværket af godt 110 deltagere der mødes på ugebasis for at drøfte aktuelle temaer inden for IT-branchen. Som ansvarligt event-bureau for netværket er vores opgave at tilrettelægge og eksekvere hele forløbet. Alle overordnede rammer og ideer samt lavpraktiske event-opgaver på ugeplan står på vores to-do liste.
Relationer er afgørende i moderne erhvervsliv
At vi er ”genvalgt” til opgaven på syvende år, er vi naturligvis glade for og samtidig er det også et bevis på at events og netværk er et stærkt professionelt værktøj i enhver moderne virksomheds værktøjskasse. Ikke mindst i forhold til styrkelse af relationer på tværs af organisationer. I en tid hvor alting hele tiden skal gå stærkere er det vores vurdering af 1:1 dialogen mellem mennesker får stigende betydning. Den rette relation kan ofte gøre den helt store forskel mellem succes og fiasko i en konkret sag. Derfor er meget mellem mennesker vigtig.
20 års erfaring står til din rådighed.
Tikiøb Event har beskæftiget sig med firmaarrangementer lokalt og globalt i mere end 20 år og vi har god erfaring med at tilrettelægge og afvikling af relationsskabende aktivitet. Har du lyst til at høre mere om vores kompetencer og løsninger er du velkommen til at kontakte os. Ringe eller skriv gerne til indehaver Jesper Tikiøb på 40379620 eller e-mail jesper@tikioeb-event.dk