Oplevelser bestemmer vores valg?

Medarbejderevent 5 – TIKIØB Event

Tanker og oplevelser hen over nytåret 2013.

Oplevelser kan være mange ting. Det kan være at tilberede en herlig nytårsmenu og opleve hvor glade ens familie og venner blev for hele herligheden. Oplevelser kan også være af den mere spektakulære kaliber lang væk under fjerne himmelstrøg.

Uanset om der er tale om en lille eller stor oplevelse – eller event, som det jo hedder på moderne dansk, så er de alle med til at give os indhold. Det er rækken af store og små oplevelser, hændelser og events der tilsammen udgør det puslespil vores liv er. Tilsammen skaber de referencer, holdninger, social kompetence og fortæller hvem vi er og hvordan vi fungere.

Netop derfor er det også så vigtigt for erhvervslivet at fokusere på events for både medarbejdere og kunder. Sådan skriver man som leder i 2013 drejebogen til den moderne opfattelse af ens virksomhed. Lever vi i en verden, hvor den almindelige forudsigelige markedsføring er ved at falde i baggrunden? Vi påvirkes konstant på vores vej – kan vi huske de reklamer vi så i går? Det er på gaden, internettet, fjernsyn og radio ja helt ind i vores hjem. Derfor tillader jeg mig at stille spørgsmål ved om kontaktprisen til forbrugeren via den traditionelle markedsføring kan blive ved med at være acceptabel?

Hvad er det som udløser vores forskellige valg, lige fra situationen henne i supermarkedet, til den virksomhed vi arbejder for og videre ud i valget af leverandører til den næste opgave eller til levering af de næste varer? Det er selvfølgelig pris, levering og kvalitet – det siger de på handelsskolen. Det er også korrekt et stykke hen ad vejen men det er min vurdering at flere og flere beslutninger i dag træffes på baggrund af en lang række oplevelser – events, som i sidste ende skaber en relation, en unik relation som har stærk betydning for dit valg og beslutning.

Også i tider hvor hjulene ikke snurrer helt så hurtigt viser alt erfaring også at den unikke relation ofte skabt via en oplevelse har afgørende betydning for fastholdelse af et samarbejde.

Jeg ser frem mod et 2013 fyldt med spændende oplevelser, store og små. Oplevelser jeg har fået lov at være en del af i form af tilrettelæggelse og afvikling. Firmaevents, personalefester, produktevents, seminarer og sports- og kulturevents. Alle er de på hver deres måde med til at skabe sammenhæng, netværk, relation og partnerskaber. Alt sammen noget vi nemt husker tilbage på og dermed har direkte indflydelse på vores næste valg.

Det er oplevelser der skaber vores private og professionelle liv.

Godt Nytår.

Jesper Tikiøb