Nyhed: Tapas-buffet til slotsløbet Frijsenborg MOTION

Når vi afvikler slotsløbet Frijsenborg MOTION torsdag den 18. juni vil det nu være med tilbud om at slutte en herlig dag af i vores nye restauranttelt.

tapas buffet til Frijsenborg Motion

Tapas-buffet. Spis så meget du kan. Kr. 189,- inkl. en drink.

Spis så meget du kan
I samarbejde med restauratør Lina Damgaard fra Inside Upstairs i Hammel tilbyder vi nu alle deltagere ved Frijsenborg MOTION at tilkøbe en sund tapas buffet. Her kan du frit forsyne dig med de mange delikatesser.

Menu i Restaurantteltet
Tyndstegs filet på svampe med rødløgskompot

Vandbakkelse med laksemousse
Bagte asparges med serranoskinke og persillepesto
Hellefisk på rocula med blåbær
Pandekager med laks og urtecreme
Kyllingespyd med dadler
Lufttørret fennikelpølse med oliven
Vitello Tonato på sprød salat
Ost med kandiserede nødder og frugt
Små kagestykker

Buffeten vil være opstillet i vores nye restauranttelt, der vil være placeret centralt midt i slotsparken tæt på målstregen, boder og livemusik.

Spis med
Vi håber at rigtig mange vil tage godt imod vores nye initiativ og flotte menu og bruge muligheden til sammen med kollegaer, venner og familie at slutte dagen af med hygge og samvær omkring et herligt måltid.

Ud over den nævnte tapas buffet, så serverer vi også en genstand pr. person, øl, vand eller vin som en del af prisen.

Prisen er kr. 189,- pr. kuvert og bestilles i forbindelse med tilmeldingen til en af motionsaktiviteterne.

Restaurantteltet er åben fra kl. 19.00 og buffeten bliver sat på kl. 19.30. Der vil frem til vi lukker kl. 21.30 løbende blive fyldt op på buffeten, så uanset hvor lang tid du bruger på din motion, så vil der altid være tapas også til dig.

Vi reserverer en plads til dig og dit hold
Har du købt tapas-buffet kan du også være sikker på at der er en stol og et bord til dig. I restaurantteltet vil der nemlig kun være adgang for dem der har bestilt buffet og vi reserverer plads til hver enkelt.

Oplagt som firma-skovtur
Frijsenborg MOTION har altid været en oplagt firmaaktivitet med baggrund i de mange motionstilbud. Ja der burde være noget for enhver. Nu udvider vi og restaurantteltet er da en oplagt mulighed for de deltagende virksomheder til at slutte fælles af efter en god og sund aften i de smukke omgivelser omkring Frijsenborg slot.

Tilmeld dig slotsløbet Frijsenborg MOTION og tilkøb tapas-buffet her.

Læs meget mere om slotsløbet Frijsenborg MOTION her