Laksefiskeri i det skotske højland

Tikiøb Event har en bred erfaring med at tilrettelægge erhvervsforløb i udlandet. Vi har gennem årene rådgivet og henvist mange af vores kunder til særlige oplevelser langt væk hjemmefra.

Det at komme lidt væk fra den almindelige ramme på kontoret betyder også en ofte mere uformel stemning og tone, hvilket er godt i enhver udviklingende proces. Jeg har netop været afsted som guide for en dansk medievirksomhed der på opfordring havde valgt at afvikle et kundeseminar i det skotske højland. Jeg har arbejdet med outdoor events i Nordøstskotland siden 2006. Det betyder at jeg i dag har et veletableret netværk til lodsejere, hoteller og kroer i, efter min mening, noget af Europas smukkeste landskab. Jeg finder rammerne for kurset og krydrer gerne med forslag til aktiviteter der kan finde sted når der er pause for det faglige.

IMG_5704

En lykkelig gæst med sin første laks. Ghillie Alastair Peake var med hele vejen.

Skotland, River Dee og den smukke laks.
Laksefiskeri på f.eks. River Dee er en oplagt aktivitet som dog kræver at du i forvejen har en vis kendskab til denne betagende outdoor sport. På River Dee fisker vi med to-håndsstænger. Det konkrete beat udvælges omhyggeligt efter årstid og hvor mange deltagere der er. Der tilknyttes altid en lokal Ghillie, som er en personlig hjælper der lever af at assisterer med laksefiskeri. Han kender sit fag og alle pools langs det beat du er blevet tildelt. En charmerende afvikling der går flere hundrede år tilbage i tiden. Ghillie er et keltisk ord og betyder frit oversat “A sporting gentlemans gentleman” Altså en slags kammertjener i det fri. Ved det netop overståede besøg oplevede vi en vild River Dee der på grund af store regnmængder var steget langt over sine bredder, ja faktisk var vandstanden den højeste i ti år. Særdeles svære forhold for vores laksefiskere. Vandet faldt dog igen over et døgn til et niveau, hvor det var muligt at fiske – og her lykkedes det faktisk flere at de gæster jeg havde med at “lande” den smukke laks.

 

IMG_0204

En smuk dag ved River Dee. Godt selskab, betagende natur og røde kinder. Den unikke relation styrkes gennem fælles oplevelser.

Golf og jagt.
Golf og jagt, riffel som hagljagt er også aktiviteter jeg varmt kan anbefale og har gode kontakter til når vi er i Royal Deeside og Nordøstskotland. Inden længe er hjortejagtet i højlandet på sit højeste og lige nu er der fuld gang i den eftertragtede grousejagt som blev indledt traditionen tro den 12. august. At jage Grouse som “walked up” sammen med gode venner eller forretningsforbindelser er en oplevelse for livet. Tær på himlen i det smukke klokkelyng føler man sig ganske lille og det betager én hver gang verdens hurtigste jagtfugl tager flugten ud over de store arealer der ligger for fødderne af én, lige så langt øjet rækker.

Hvor skal vi bo?
Jeg finder altid logi i tæt samarbejde med kunden for således at sikre at vi rammer præcist den rette stemning til det pågældende seminar. Det spænder fra pubophold til et rigtig skotsk herresæde. Jeg hjælper også gerne dig med ideer og kontakter til din næste tur.

Slotsophold_Skotland_Tikioeb_Event

Mange år med events, jagt, fiskeri, golf og adventure i det skotske højland har sikret os et godt netværk direkte til flere godsejere som gerne stiller deres ejendom til rådighed for erhvervsseminarer.