MOTION: Tilmelding til Frijsenborg MOTION er åben
Slankepris på deltagergebyret i hele januar måned.
Godt Nytår
Godt Nytår lyder det her fra løbskontoret i Markusminde. Vi har nu alle taget hul på et ubrugt 2016. Hos os starter vi året op med at åbne for tilmeldingen til Frijsenborg MOTION 2016.
Arrangementet afvikles i år torsdag den 16. juni med start og målområde ved Frijsenborg Slot i Favrskov ved Hammel.
Frijsenborg MOTION har gennem årene udviklet sig til at være et folkeligt motionsarrangement med et friskt tilbud til de fleste. Det har betydet at vi har set et stigende antal virksomheder tilmelde deres medarbejdere. Det skyldes den store brede vi har på de motionstilbud du kan tilmelde dig.
Motion for alle
I 2016 tilbyder vi løb, cykling og walk med følgende distancer:
- Walk: 5 km
- Løb: 5 og 10 km
- Cykling: 40 og 69 km
Alle motionsaktiviteterne afvikles i skønne omgivelser og løb og walk afvikles alene på Frijsenborgs arealer. Smuk uspoleret natur og udfordrende ruter er på menukortet.
På menukortet er også en sund og lækker tapas-buffet, som vi efter løbene serverer i vores restauranttelt for dem der har indløst billet her til. Ti forskellige tapas-retter er der at vælge imellem. Tapas-buffeten tilkøbes særskilt i forbindelse med den almindelige løbstilmelding.
Tilmeld dig nu og spar penge
Vi har netop åbnet tilmelding og i hele januar måned har vi slanket prisen på deltagergebyret. Prisen er sat ned med kr. 30,- Det gælder alle discipliner og distancer.
LINK: Tilmeld dig Frijsenborg MOTION her
Her på sitet kan du også læse meget mere om løbet, program, tider og indhold.
Linket her sender dig direkte over til Frijsenborg MOTIONS website.
Høj puls og godt kammeratskab
Vi håber at vi I lighed med de foregående år vil se store felter til de forskellige motionstilbud og at vi sammen kan være med til at skabe en ganske særlig motionsaften med masser af røde kinder, ømme ben og godt kammeratskab.
Vi ses
Du ønskes held og lykke med dine personlig træningsmål i 2016. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Frijsenborg Slot til Frijsenborg MOTION, torsdag den 16. juni 2016.
Godt Nytår
Tikiøb Event
Majbritt Mortensen
løbskoordinator