Mens vi venter på Ronde van Vlaanderen

–          så husk de danske kontinentale mandskaber

Pro Tour kalenderen byder på store overskrifter i disse uger, og med rette. Vi er midt i en af cykelsportens klassiske perioder. Gennem generationer har vi cykelfans over hele verden været vidne til fantastiske dramaer, når cykelsportens absolutte supermænd som rene gladiatorer har udkæmpet voldsomme dueller om sejr og prestige i sportens forårsklassikere.

Alt fokus er rettet mod klassikerne og de deltagende pro-tour mandskaber. Spændende bliver det at gense de mytiske og historiske strækninger og passager, som i dag har opnået bevaringsmæssig status. Et levende og aktivt cykelmuseum. Tusindevis af begejstrede og kompetente cykelfans finder i en fælles kærlighed til sporten og dramaet på plads i god ro og orden. Der står de så og venter i timevis, for at få et glimt af deres cykelhelte.

En oplevelse man aldrig glemmer
Jeg har selv været til stede flere gange ved alle de store forårsklassikere og stemningen er næsten elektrisk, når man i det fjerne kan fornemme helikopterne som nogle af de første varsler at der er noget stort i vente. Derefter kommer motorcyklerne med den klassiske lyd og fuld blink på. Og så er de der pludseligt – i et voldsomt øjeblik af muskelkraft, farver, råb, lugte og lidenskab passere de – cykelsportens absolutte sværvægtere. Med et er alt stille igen og inden man får set sig om fornemmer man lige akkurat bagenden af den neutrale servicevogn, der forsvinder hen over den brostensbelagte bakketop. Ikke alle fik set lige præcis deres helt eller helte men stemningen er altid god og der lyttes nu på radioen, mens alle haster videre til bilerne, for at komme videre til næste historiske punkt. Sådan har det været i generationer og det er en ren fornøjelse at være en del af – det drager og stemningen er noget helt specielt.

Fokus på Brugge
Her hjemme varmes der op til klassikerne, alle sportsmedier har sin vinkel på de historiske cykeldramaer. Det er noget specielt også i årgange, hvor vi fra dansk side er ringe repræsenteret. Der analyseres og vurderes og TV stationerne har den forudsigelig reportage på 2 minutter og 10 sekunder fra et Belgisk to-stjernet hotel, hvor seerne for jeg ved ikke hvilken gang kan følge en cykelrytter der får massage, mens han fortæller hvor hårdt det bliver i morgen. En del af traditionen eller mangel på kreativitet – jeg ved det ikke. Fra min stol kunne det være forfriskende med en snak med arrangørerne og lidt mere fokus på ruten og det enorme arbejde det rent faktisk er, at holde de så spektakulære strækninger fungerende.

Den “hemmelige” liga
Åhh, hvor bliver det spændende i morgen, når de ruller ud fra pladsen i Brugge, præcis som de har gjort så langt jeg kan huske tilbage. Men midt i alt klassiker hysteriet har vi så ikke glemt vores egne danske cykelhelte – det nye hold, ja måske den rene årsgang kunne jeg lidt provokerende kalde dem.

I Danmark har vi ikke mindre end 7 registrerende kontinentale mandskaber. De dyster efter UCI regler i det der hedder European Tour. De har været på landevejen siden champagnepropperne varslede et nyt år. Langt væk fra de lokale landeveje kæmpe de deres kamp, for at få en plads i historiebøgerne. Det være sig i løb eller på træningslejr. Om lidt er de sidste hold hjemme fra træningslejr og herfra gælder det kun løb og kampen om UCI point.

Rytterne og lederne på de danske kontinentale mandskaber har vidt forskellige rammer og forhold, men fælles for dem alle er, at de er langt væk fra de flamske brosten og de verdenskendte ryttere, der sidder solidt i sadlen hos et pro-tour mandskab.

Derfor skal man også være mere end almindelig interesseret i cykelsport for at følge med i de kontinentale mandskabers bedrifter rundt om i verden. Kan vi være det bekendt – ja nogle vil jo hævde at vi som sådan ingen forpligtigelser har for at formidle andet end det som det enkelte medie selv synes er interessant, noget med højde seer- og læsertal. Og det er vel også fair nok.

Vi er i samme båd
Men husk nu det hænger sammen. Jeg er løbsarrangør – uden cykelløb ingen cykelryttere og dermed ikke noget at skrive om for cykelsportsjournalisterne. Ingen sponsorer ingen cykelløb eller nye talenter. Det hele er en gang ærtehalm. Rent faktisk så synes jeg, at vi står super godt i dansk cykelsport på holdsiden. Vi har en stor gruppe af glimrende unge ryttere med kæmpe potentiale, som alle lever deres cykelliv på de kontinentale mandskaber. De stiller til start dag ud og dag ind i braske og hårde etapeløb – rundt om i hele Europa. Med sig har dit et stærkt hold af ledere, som udfører deres job fordi de holder af cykelsporten. Disse hold er med til at sikre fremtiden, så vi også fremadrettet kan opleve de store dramaer, når forårsklassikerne skydes i gang.

Derfor synes jeg også, at vi har en forpligtigelse til at bakke op om disse mandskaber fra den ”hemmelige” liga. Jeg skal lave nogle cykelløb her hjemme som giver dem mulighed for at triumfere foran tusindevis af tilskuere. Det sikrer sponsorindtægter og dermed fremtiden. Pressen skal skrive om deres resultater og skabe profiler – de kontinentale mandskaber i cykelsporten skal behandles og respekteres på niveau med fodboldspillerne i superligaen – gør vi det?

I morgen køres Flanderen Rundt og alle mulige andre cykelløb. Mange danske ryttere skal i kamp rundt på de europæiske landeveje, ved du hvor?

God fornøjelse med det ene eller andet cykelløb. Vi ses på landevejen.

Jesper Tikiøb, marts 2013.