Leopard TREK talent med i Hadsten
Kristian Haugaard Jensen er med i cykelløbet i Hadsten torsdag den 25. juli.
Kristian er lokal og kommer fra Søften men til dagligt bor han i dag i Luxembourg, hvor han køre for cykelholdet Leopard TREK. Vi er glade for at have det unge talent med på startlisten i det mange kalder for Danmarks hårdeste gadeløb. Han kommer formstærk til Hadsten med en imponerede samlet anden plads i løbet Czech Cycling Tour der sluttede i går søndag. Her vandt også samlet konkurrencen om den hvide ungdomstrøje. Flot resultat som absolut placerer Kristian i gruppen af farlige outsidere til sejren i Hadsten.
Den opmærksomme cykelfan kan formentlig også huske at netop lokale Kristian sluttede som nummer to i Hadsten sidste år, kun slået af den danske pro-tour rytter Lars Bak, Lotto Belisol. Kristian er god på bakkerne og er farlig i de hurtige afslutninger. Måske han træder et trin op i år. Det får vi at se torsdag den 25. juli. Huske at booke din billet til FAN-ZONE på sitet.