Lars Løkke til Favrskov
Favrskov Posten skiver i dag i deres nyhedsbrev at Venstres formand Lars Løkke kommer cyklende til Favrskov nu på lørdag. Det sker som en del af parties generelle valgkamp forud for det kommende kommunalvalg senere på måneden.
”Rejse-kongen” kender allerede ruten
Da jeg læste Favrskov Postens artikel kom jeg til at tænke på en herlig sommerdag tilbage i 2007. Forklaring følger, først lidt om billede-dækning. Avisen bruger et billede af Lars Løkke til dagens artikel, hvor han er ude at besøge et gartneri. Som skabs-journalist er jeg da kun stolt over at jeg nemt kan overmatche dette billedvalg, også så det dækker teksten bedre. Ja billedet er naturligvis fra lokalområdet, taget ved Hadsten Højskole af min gode ven og fotograf Lars Rønbøg. Lars Løkke deltog nemlig tilbage i 2007, den gang som Indenrigs- og sundhedsminister, i et af mine motionsarrangementer. Det var hele kommunens motionsløb, det så populære Familiecykling. At den cykelglade landpolitikker overhovedet var kommet på startlisten skete med hjælp fra lokale Anders G. Christensen. Jeg husker ikke hvordan det gik de to denne sommerdag men rundt i Favrskov kom Lars Løkke og jeg ved med sikkerhed at han ikke kørte i top ti. Der var mere end 500 glade lokale motionistertil start denne dag..
Familiecykling afvikles ikke længere i Favrskov og i dag er mit tilbud til den motionsglade kommune mega-eventen Frijsenborg Motion, som jeg afvikler hvert år i juni måned i tæt samarbejde med folkene på Frijsenborg Slot ved Hammel.
Fra Paris til Favrskov
Det at cykle er på ingen måde ukendt for Lars Løkke. Han har tidligere kørt til Paris for Team Rynkeby og i 2011 blev han kåret ved Danish Bike Award til ”Årets Cykelmotionist”. En note til denne konstatering må da så absolut være at cykelløbet i Hadsten netop i fredags blev nomineret til ”Årets Cykelevent 2013” ligeledes ved Danish Bike Award. Du kan stemme direkte på det folkekære og traditionsrige gadeløb her.
Hvorfor kommer Lars Løkke til Favrskov?
Er Lars Løkke i Favrskov for at føre borgerlig valgkampagne og støtte op om lokale kandidater eller kommer han i virkeligheden for at føre hemmelige forhandlinger med det store lokale motionscykelhold Team Rotary Favrskov? Rotary er en upolitisk organisation, så her tvivler jeg på et wild-card.
Nå, jeg har nu selv tænkt mig at møde op på lørdag præcis som der opfordres til i Favrskov Postens nyhedsbrev. Jeg vil finde ud af hvorfor Lars Løkke er i Favrskov og se hvor stærkt kørende han reelt er her sidst på sæsonnen. Jeg forventer et rigtig topmøde med masser af de såkaldte ”By-spurter”.
Du kan selv læse Favrskov Postens artikel her