Armstrong – mens vi venter

Mange dage er der nu brugt, ikke mindst i medierne, på at spekulere i hvad Lance Armstrong ville fortælle natten til fredag dansk tid til den ukronede talkshow dronning Oprah Winfrey.

Som tiden er gået er spekulationerne og konspirationen teorierne blevet mere og mere spektakulære – nogle seriøse og realistiske andre lidt for meget over i underholdningsbranchen.

Vi ventede alle på det store ”show” – hvad havde den detroniserede tourminator i baglommen denne gang. Efter min opfattelse udeblev det store brag, ingen afsløringer om bagmændene bag Armstrongs hemmelige valg og beslutninger – ingen umiddelbare forbindelser til de magtfulde organisationer omkring cykelsporten, ingen afsløringer af stærke rigmænds involvering i ”projektet”.

Egentlig synes jeg at interviewet var en smule tamt og i bund og grund fik vi jo ikke noget nyt. Vi fik bekræftet hvad vi alle har vist længe men ikke noget nyt og voldsomt. Nogle vil sikkert mene at vi ikke har kendt til hans dopingmisbrug hvilket vi jo egentlig heller ikke har sådan i juridisk forstand men alle har vi da haft en fornemmelse ikke mindst set i lyset af de tilståelser og dopingdommer som vi har været vidne til omkring hans nærmeste og stærkeste konkurrencer i det professionelle felt.

Nu står offentligheden tilbage og er forarget og vender ham ryggen. Han er en løgner og en bedrager – det kan vi naturligvis ikke ændre på. Han har snydt i sport og det er ikke ok. Jeg vil dog tillade mig at vinkle det en lille smule provokerende: har vi ikke alle fulgt hans karriere med spænding, flotte seertal på alle kanaler – jo vi har siddet der alle sammen og fuldt med, levet os ind i det fantastiske drama om det gule trøje i de højde bjerge i dette smukke land. Og samtidig har vi alle formentlig siddet men den tanke – han kan umulig været ren. Med det in mente er vi så ikke alle lidt med i fortællingen? Vi lader os underholde for hver en pris – det er ikke os der snyder- vi kigger bare, men lidt med er vi vel? Overvej lige den vinkel.

En ny tid

Hvad sker der nu – ja mange eksperter og kendere i sporten er fremme i disse timer med deres bud. Egentlig tror jeg trods den lidt tamme udmelding er det er ganske godt for cykelsporten. En form for et punktum. Det vil ikke alle være enige med mig i og det er også ok. Jeg erkender også at sagen er langt mere nuanceret end som så men set fra græsrodsniveau, set fra klubniveau tænker jeg det giver et fint afsæt til nu at komme videre. For vi kommer videre, cykelsporten er i en historisk krise men er også langt mere end pro-tour feltet og de slidte 90ere. Cykelsport er en sport i udvikling på amatørniveau. Klubberne har fremgang og motionscyklisterne er i imponerende vækst. Overalt ser vi nye grupperinger, mere eller mindre seriøse men fælles for dem alle er, at deres arbejde og lokale projekter er skabt i passion og kærlighed for cyklingen og med risiko for nu at blive alt for filosofisk så lader kærlighed sig som bekendt ikke besejre. Sågar rundt på direktionsgangen hitter cykling – det er tydeligt hvad man opnår når man cykler. Klart målbare resultater – nogle kalder faktisk motionscykling for erhvervslivets nye golf.

Vi skal ikke glemme og fortie – nej vi skal lære og det gør vores unge cyklister, derfor tror jeg på cykelsporten. De smukkeste blomster kommer altid efter en skovbrænd.

Nu venter episode 2 – Lance og Oprah.

God weekend og god træning, vi ses på landevejen.

Jesper Tikiøb