Frijsenborg MOTION – tilmeld dig nu

Tilmelding til Frijsenborg MOTION 2015 er åbne.
– Vi udvider i 2015.

Januar er måneden hvor mange af os skal i gang med motion efter en forholdsvis ”tung” december. Derfor finder vi tidspunktet oplagt til at komme med lidt glade og sunde opdateringer omkring Østjyllands store folkelige motionsevent Frijsenborg MOTION.

TILMELD_Frijsenborg_Motion_Splatter_2015Vi er klar igen
Først og fremmest er vi glade for at kunne meddele at aftalen med Frijsenborg Slot er forlænget, hvilket betyder at der også afholdes Frijsenborg MOTION i 2015. Datoen er sat til torsdag den 18. juni.

I 2014 var start/målområdet flyttet længere op mod den store historiske røde lade ligesom vi debuterede med live musik. Begge dele blev en succes og fortsættes i indeværende år. Vi fornemmede en helt særlig stemning og deltagerne hyggede sig vældigt sammen efter end motion. Denne stemning omkring Danmarks sundeste skovtur skal fastholdes og udbygges.

Nye tilbud
Frijsenborg MOTION adskiller sig fra andre gode motionstilbud ved at vi tilbyder både løb, walk og cykling på en og samme aften. Nogen for en hver – en god måde at være sammen på.

Som i 2014 har vi derfor følgende distancer med på programmet:

5 km walk
5 km løb
10 km løb
70 km cykling

Efter en pæn vækst på vores motionscykelløb, de sidste to år, har vi også besluttet at tilbyde en rute på 40 km, for således at tilgodese de mange nye motionister der fortsat strømmer ud på landevejen overalt i regionen. På denne måde er der også fin mulighed for at være en del af fællesskabet omkring den efterfølgende picnic i slotsparken.

Rent praktisk kommer deltagerne på 40 km motionscykelløbet til at følge den sammen rute som de der er tilmeldt 70 km. Når rytterne ankommer til Haurum deles ruten hvorefter deltagerne på den nye distance drejer hjemad og køre direkte ned i bunden af Pøt Mølle, for således at få den samme spektakulære afslutning som deltagerne på 70 km ruten. Vi håber mange vil tage imod dette nye tilbud. Velkommen på målstregen. Se afslutningen nedenfor.

Fællestræning for cyklisterne
Er der deltagere på de to cykelruter, der har lyst til at stifte bekendtskab med ruterne inden selve arrangementet tilbydes der fællestræning to gange forud for selve Frijsenborg MOTION. Det sker onsdag den 6. maj og onsdag den 27 maj begge dage med start kl. 17.30. Der vil være cykelguider på begge distancer, ligesom vi byder på en forfriskning når vi er tilbage ved udgangspunktet Frijsenborg Slot.

Styr på tiden
Chip også til cyklisterne i 2015. Fra og med i år har vi valgt at udvide vores samarbejde med tidtagningsvirksomheden Event4U til også at omfatte de to cykeldistancer. Det betyder i praksis at der nu også er indsats elektronisk chip direkte i numrene til de to motionscykelløb. Der vil blive taget en bruttotid som ved et rigtigt cykelløb. Det vil sige at alle har den sammen starttid hvad enten de står i forreste række eller som en af de bagerste. Det er sådan samletstart afvikles.

Gode muligheder for østjysk erhvervsliv
Som altid er vi åbne overfor særlige aftaler med virksomheder der tilmelder deres medarbejdere. Det kan være ønske om eget område eller ret til eksponering, ligesom vi også kan hjælpe med særlige tilbud på løbetrøjer til lejligheden med den enkelte virksomheds logo påtrykt ryg og bryst.

Pop up restaurant midt i slotsparken
Som noget nyt tilbyder i år i samarbejde med lokale restauratører at deltagerne kan tilkøbe en slotsplatte der kan nydes i det opstillede restauranttelt. Platten vil indeholde både lidt koldt og lidt lunt, ligesom der vil være inkluderet en drink fra den opstillede bar. Adgang til restaurantteltet vil være begrænset til de deltagere der har tilkøbt slotsplatten. Den konkrete menu og bestilling heraf vil være tilgængelig fra vores website fra ultimo februar.

Tilmelding er åben
Arrangementets website www.frijsenborg-motion.dk er opdateret og herfra kan man tilgå tilmeldingsmodulet. Alt sker online. Tilmeldingen er åben nu.

Velkommen på Frijsenborg til Frijsenborg MOTION 2015.

Jesper Tikiøb
Januar 2015

Frijsenborg-motion-tilmelding-tikiøb-event