FAVRSKOV: Motionscykling for alle

Loebeshop.dk og Frijsenborg MOTION samler alle cykelmotionister til en hyggelig netværksaften.

Onsdag den 7. maj byder Loebeshop.dk og arrangørerne af Frijsenborg MOTION velkommen til en cykelnetværksaften.

Tikiøb Event, Frijsenborg MOTION og Loebeshop.dk inviterer til cykelnetværksaften.

Mød andre cykelmotionister, onsdag den 7. maj kl. 17.30 hos Loebeshop.dk i Hadsten.

Flere end nogensinde før nyder fælleskabet, naturen og den gode motion gennem cykling. Ikke mindst rundt i Favrskov oplever vi flere og flere grupperinger, formelle som uformelle. Det vil vi gerne markerer i et nyt samarbejde. Loebeshop.dk og Frijsenborg MOTION har derfor besluttet i fælleskab at byde inden for til en fælles cykelaften. Her er alle der kan motionscykle efter de regler vi opstiller velkommen uanset om man er individuel motionist eller en del af en klub/hold.

Vi cykler onsdag den 7. maj med start og mål hos Loebeshop.dk, Brogaardsvej 10, 8370 Hadsten. Vi tilrettelægger en tur på cirka 2½ time og hastigheden vil være omkring 26 km/t i snit. Kommer der mange friske motionscykelryttere og vurderer vi at det er nødvendigt med mere end en gruppe besluttes det på dagen, således vi skaber den bedst mulige cykeloplevelse for alle.

Frijsenborg MOTION lige om hjørnet
Torsdag den 19. juni afvikles Favrskovs største folkelige motionsevent Frijsenborg MOTION. Arrangementet har haft cykling på programmet de sidste to år og har det også i 2014. Det er derfor helt naturligt for os at være en del af en sådan fælles cykelaften og vi kan da også med garanti love at den planlagte tur vil blive afviklet på dele af den officielle rute for Frijsenborg MOTION. Se mere og tilmeld dig Frijsenborg MOTION via www.frijsenborg-motion.dk

Netværk og kaffe
Vi starter onsdag den 7. maj fra Loebeshop.dk kl. 17.30 og efter 2½ times cykling er vi retur igen. Her er byder vi på en forfriskning, kaffe og kage og en times tid med godt netværk, tips og tricks. Til stede under hele arrangementet vil være arrangør Jesper Tikiøb fra Frijsenborg MOTION og Rolf Mørkøre Andersen fra Loebeshop.dk. Begge cykler naturligvis også med. I forbindelse med forfriskningen træffes der også lod om 3 gratis startnumre til netop Frijsenborg MOTION og der vil være forskellige lodtrækningspræmier fra Loebeshop.dk

Regler og tanker
Hverken Lobeshop.dk eller Frijsenborg MOTION ønsker at afvikle cykelklubslignende aktivitet. Vi er blot så glade for de mange friske motionister vi støder på i vores hverdag og vil derfor gerne være vært for en sådan tværgående fællestræning. Træningen kan også være et sted, hvor individuelle motionister kan møde repræsentanter for de forskellige grupperinger og klubber i området og således måske finde en flok nye cykelvenner.

Som deltager i denne uformelle fællestræning deltager du på eget ansvar og er fuldt ud ansvarlig for din egen person. Du skal også selv kunne finde rundt i terrænet og hjem igen, såfremt du ikke kan følge det tempo guiden kører i den gruppe du har valgt at kører ud med. Husk også fyldte dunke og lidt til lommerne. Ekstra slanger og værkstøj til at klare din eventuelle egen punktering er også nødvendigt.

Vel mødt – har du lyst at være med kan du tilmelde dig via Loebeshop.dks facebook begivenhed. Find træningen her: https://www.facebook.com/events/1437139053201628/ Er du ikke på facebook.com tilmeldingen klares med en mail til info@tikioeb-event.dk

Vi ses på landevejen.