Erhvervslivet på den store klinge

Motionscykling er ganske enkelt et hit i disse år. Mange samles i forskellige netværk for i fællesskab at udleve deres passion for cyklingen – oplevelsen af den ultimative frihed, når man ruller af sted hen over den hurtige asfalt. En skøn følelse som for mange i dag også handler om at netværke på turen rundt. Derfor ser vi et stigende antal erhvervsnetværk som bruger cyklen og den danske natur som ugentlig mødelokale. Vi kender hold som Team Rotary Favrskov og Team Rynkeby. Her trænes der mod et fælles mål som kulminerer hen over sommeren, typisk med en cykeltur til udlandet f.eks. Paris.

2013-09-12 12.01.13

Hos Skelde Cycling der ejer og driver cykelholdet Team Cult Energy er netværkscykling ikke nogen nyhed. Faktisk er Michael og Christa Skelde to af pionererne inden for netop netværkscykling. Som en stærk sokkel under deres succesfulde elitehold finder vi Team Live Long. Et motionscykelhold hvor medlemmerne er samlet i et fælles ønske om at støtte op om eliteholdet, udvide og pleje netværket og samtidig få en masse god motion via de ugentlige fælles cykelture.

Team Live Long tegner i dag pænt over 100 medlemmer fra store og små virksomheder fra det meste af Østjylland dog primært koncentreret om Horsens og Aarhus, hvorfra træningen også udgår sommer og vinter. Team Live Long er i øjeblikket ved at optage medlemmer for sæsonen 2014.

Mange oplevelser følger med
Ud over træningen i hverdagen og diverse nationale motionsløb tager Team Live Long gerne afsted en eller to gange årligt på tur til udlandet for at udforske nye terræner og udfordre det enkelte medlems cykelkvalifikationer.

Tikiøb Event har været rådgiver og guide på en af disse turer her i sensommeren 2013. ”I sporet på legender” kaldte vi turen der gik til den franske del af Pyrenæerne. På tre dage fik cirka 30 erhvervsfolk fra det cyklende netværk udfordringer til sidste gear. Vi havde i fællesskab tilrettelagt cykelture over alle de berømte og berygtede bjergtinder i området. Mange steder kunne gæsterne tydeligt mærke historiens vingesus, ligesom der overalt var tydelig tegn på Tour de Frances tilstedeværelse i området.

IMG_3802

Vi afviklede cyklingen ved at dele deltagerne i to grupper, således at styrkeforholdet passede nogenlunde og dermed sikrede vi at alle fik det maksimale ud af de mange højdemeter. Ud over at have godt med energi med sig ud på cyklen hver dag medbragte vi frokost i servicebilen til deltagerne, så vi kunne mødes og spise frokost sammen i de betagende omgivelser. Vores logi var et lille lokalt hotel midt imellem de højde tinder og dermed var transportkilometerne reduceret til et absolut minimum.

Vel hjemme igen blev eftermiddagene brugt i hotellets have med netværk, snak om dagens bedrifter og analyser af næste dags etape. Pludselig var det hele overstået og gæsterne blev fløjet hjem til Billund igen via Amsterdam. På de tre dage havde Team Live Long medlemmerne blandt andet kørt Tourmalet, Hautacam, Lys Ardiden, Aubisquie og Soulor.

En livsoplevelse for mange vil jeg umiddelbart vurdere, cyklen kan bringe en langt omkring – eventyret venter der ude. Her hos os er vi glade for at vi fik muligheden for at være en del af denne fantastiske event. Vi var med i baggrunden under hele forløbet i forhold til idé, tilrettelæggelse og endelig afvikling af denne store cyklende event.

Vi har arbejdet med cykling og cykelsport siden 1993 og giver derfor også gerne dig et kvalificeret bud på din næste cykeloplevelse – events fyldt med god energi og minder. Husk sunde medarbejdere er effektive medarbejdere. Vi ses på landevejen.

Historien om de østjyske erhvervsledere i Pyrenæerne fik også pressens bevågenhed, idet Morgenavisen Jyllandsporten efterfølgende bragte en længere historie om turen. Artiklen kan læses via linket her.