Der er noget i luften… forår i eventbranchen
I går var jeg ude på en af mine cykelturer. Med var min faste træningsmakker Tyroler Jens eller også kendt som Den Store Italiener fra Hinnerup.
Vi har cyklet mange timer sammen her hen over vinteren, for vejret har bare været så godt og relativt mildt. Så vores abonnement i det lokale fitness center er ikke slidt op men omvendt har vi fået set en masse skøn natur her i området omkring Favrskov Østjylland.
Turene er altid hyggelige og skønne og med god træning som bivirkning. Ja det er nødvendigt at komme ud på rammen når flere af ens event opgaver i 2014 netop handle om at give kunderne cykeloplevelser. I går var alligevel noget ganske særligt. Der var noget i luften….. Himmelen havde et særligt lys og det gamle kviksølvstermometer på muren her på White Lodge strakte sig forårskådt og ramte for første gang i år 9 grader. Ja, og så var der ingen vind, så det var nærmest umuligt for en par motionister som Tyroler Jens og jeg at bestemme hvilket vej turen skulle gå – et luksusproblem på en herlig dag. I år har det blæst meget fra syd og sydøst men i går havde vinden lagt sig for en stund.
Uden vind bliver alle lyde tydeligere og solsorten var begyndt at underholde, ligesom lærken var at spotte på flere marker og da jeg nåede hjem lige til skumring kunne jeg høre en flok agerhøns der formentlig var på vej til nattesæde et sted der ude på marken. At vores to gæs også har fundet det lille vandhul her lige uden for ejendommen er også for mig et klart signal, der er noget i luften…..
Tidligt op og sent i seng – status i eventbranchen
Rent faktisk så er der noget i luften i mere end en forstand. På jobbet med tilrettelæggelse og afvikling af events for dansk erhvervsliv har jeg mærket et tidligt forår. Dagbladet Børsen skriver godt nok at opsvinget er sat på stand by og at de politiske uroligheder i Østeuropa heller ikke gavner økonomien på den helt store bane. Men her hjemme i Markusminde mærker vi det forretningsmæssige forår. Jeg har således fået opgaver for virksomheder som jeg aldrig tidligere har haft berøring med. Virker sikkert helt naturligt for mange men det er noget ganske særligt for en event entreprenør som mig der primært gør forretning via et stærkt netværk. Jeg tror som ikke det er udtryk for at jeg kan noget særligt men mere et udtryk for at virksomhederne rundt omkring gerne vil tage ansvar for deres medarbejdere og kunder. Der er kommet ordre ind her og der og det giver optimisme og dermed igen lysten og overskuddet til at fokuserer på den unikke relation hos både medarbejdere og kunder. Netop den unikke relation er efter min vurdering afgørende for succes i moderne forretning anno 2014. Her er eventmarkedsføring det hemmelige våben. Via særlige oplevelser i specielle rammer kan du nemlig skabe en tilknytning til dine kunder der etablerer nogle bånd som ikke kan opnås via traditionel markedsføring. Det gælder om at skabe et stærkt fælles minde som deltagerne kun kan dele med dig og din virksomhed. Det tror jeg kan have en ubevidst men ofte afgørende betydning når alle igen er tilbage på ”pinden” i jakke og slips.
De sunde events – er hot
Hvad er det der duer i øjeblikket. Ja det kan jo svinge fra branche til branche og alt efter hvilke øjne der ser men helt overordnet er det min klare anbefaling at du skal fokuseres på sunde events og oplevelser. Det iscenesætter dig som en moderne leder/virksomhed der interesserer sig for miljøet og det sunde individ. Har du et CSRs program i din virksomhed er det også oplagt at se til hvordan eventuelle aftaler eller tiltag i denne retning kan finde anvendelse i forhold til aktiviteter for kunder og medarbejdere. I det hele taget husk også at aktiverer på dine sports- og kultursponsorater samt de velgørenhedsprojekter din virksomhed involverer sig i. At aktiverer på sådanne aftaler er en ofte overset mulighed som på en relativ billig måde kan skabe den gode oplevelse.
Den frække dreng i klassen
Herfra hjælper jeg gerne med at se på hvordan vi rammer det bedste event program for dine kunder og medarbejdere. Det skal tilpasses netop din branche, så vi opnår stærkest mulige respons på din ”investering”. Brug gerne en eventrådgiver til at tilrettelægge og afvikle. Vi arbejder professionelt og har mange års erfaring. Det sikrer effektivitet og rigtige valg af underleverandører fra start af. Og endelig så kan du jo fokuserer på det som det hele handler om – din forretning.
Den unikke relation er afgørende i det moderne erhvervsliv. Der er noget i luften……
Jesper Tikiøb, foråret 2014