Cykelløb i Hadsten, også for kvinder

Julie Leth, samlet vinder af Lindberg Sport Dame Cup 2012. Foto: CyklingDanmark.dk
Torsdag den 25. juli 2013 køres der traditionen tro gadecykelløb på Søndergade i Hadsten. Det er i år 20 år siden vi sendte rytterne af sted for første gang. Bjarne Riis var vinder i premiere året tilbage i 1993.
Nu sker der noget nyt
Cykelløbet i Hadsten har netop indgået en aftale med Danmarks Cykle Union (DCU) som betyder at arrangementet i 2013 bliver vært for 5. afdeling af den landsdækkende cup for den kvindelige cykelelite. Cuppen som har Lindberg Sport som hovedsponsor afvikles over 8 afdelinger fordelt over hele landet. Finalen og sidste afdeling køres til september i Odder.
Cykelløb i Hadsten – noget særligt
Lindberg Sport Dame Cup er en traditionel landevejs cup på et højt sportsligt niveau. Alle afdelinger afvikles normalt som almindelige landevejsløb men i 2013 har DCU altså valgt at afvikle en af de otte afdelinger som et gadeløb. Vi er derfor glade og stolte over at valget er faldet på gadecykelløbet i Hadsten.
Den bedste vil vinde i Hadsten
Lindberg Sport Dame Cup kan direkte sammenlignes med herrernes POST Cup som vi jo kender gennem flere år. Vi kan derfor godt regne med at vi i Hadsten den 25. juli vil opleve hele den samlede kvindelige elite, idet løbet vil være pointgivende i den samlede stilling på akkurat samme og vigtige måde som de syv andre afdelinger rundt i landet. Vi forudser et hårdt løb, hvor den bedste vil vinde – ingen tilfældigheder vil være i spil. Traditionen tro vil Søndergadebakken give sit bidrag til en nådesløs udskilning – ingen kan ”putte” sig i Hadsten.
Julie Leth vandt i 2012
Slutstillingen Lindberg Sport Dame Cup 2012
1 Julie Leth (Team IBIS Cycles) 166 p.
2 Nina Schultz Nielsen (Blue Water Ladies) 166 p.
3 Kamilla Sofie Vallin (Bikesports – Kvickly Odder) 142 p.
4 Amalie Dideriksen (Bikesports – Kvickly Odder) 133 p.
5 Cecilie Uttrup Ludwig (KCK Herlev) 120 p.
6 Britt Lauenborg (Blue Water Ladies) 114 p.
7 Karina Hegelund (ABC) 105 p.
8 Iben Bohe (CC Hillerød) 85 p.
9 Christina Siggaard (Blue Wayer Ladies) 84 p.
10 Mia Eskebjerg (ABC) 77 p.
Lindberg Sport Dame Cup er åben for ryttere med gyldigt licens i klasserne Dame-A, Dame-B og Dame-Junior. De dage, der køres Lindberg Sport Dame Cup løb, må der ikke køres løb for DA, DB og DJ andre steder i Danmark. I alle afdelinger gives cup point til de 15 første ryttere.
En public event
Vi glæder os meget til at byde velkommen til den samlede danske kvindelige cykelelite. Cykelløbet i Hadsten er en rigtig tradition, en stor event for hele lokalområdet med besøg fra det meste af Østjylland. Mange virksomheder og private møder op igen og igen og får en herlig aften sammen med venner og kollegaer. Mange lokaler virksomheder bruger også cykelløbet i Hadsten som kundeevent og medarbejderevent. Nu kan de alle også opleve kvindecykelløb af højeste klasse. Cykelløbet i Hadsten og Tikiøb Event byder Lindberg Sport Dame Cup 2013 velkommen til Hadsten. Vi glæder os til samarbejdet.
Følg med i tilrettelæggelsen af cykelløbet i Hadsten på www.tikioeb-event.dk