Cykelløb i 2013 og 14
Tirsdag den 30. oktober besluttede byrådet i Favrskov Kommune fortsat at bakke op om Hadstens årlige cykelgadeløb. Aftalen betyder at Favrskov Kommune bakker løbet op med økonomi og praktik i 2013 og 2014. Det cykelglade publikum i Hadsten er således nu sikret mindst to år mere med gadeløb på højt niveau.
Jeg er glad og stolt over opbakningen og vil gøre alt for at levere et brag af et cykelløb. I 2013 er det 20 år siden at løbet blev skudt i gang for første gang. Det vil vi blandt andet markere ved at åbne VIP afsnittet på toppen af Søndergade op i en tilpasset form, således at alle kan få adgang til et paddock område, hvor vi i samarbejde med de danske hold vil skabe den samme stemning som vi kender det fra Tour De France “Depart Village”.
Løbet vil traditionen tro blive afviklet på den berygtede 1400 meter rute midt i byen med Søndergadebakken som den barske opløbsstrækning. Områdets største kultur- og sportsbrand i de sidste 20 år er nu trukket i arbejdstøjet og vil løbende offentliggøre samarbejds- og rytteraftaler. Datoen for løbets afvikling offentliggøres ligeledes her på www.tikiøb-event.dk når beslutningen er truffet blandt andet i samarbejde med sportens Distrikt Jylland/Fyn. God Træning, venlig hilsen Tikiøb