AKKREDITERING: Cykelløb i Hadsten

Presseakkreditering

Cykelløb i Hadsten, torsdag den 30. juli 2015.

Til redaktionen

I forbindelse med afvikling af cykelgadeløbet i Hadsten torsdag den 30. juli 2015 inviteres pressen hermed til at overvære og dække Danmarks hårdeste gadeløb igennem 22 år.

Send mail til jesper@tikioeb-event.dk senest den 28. juli kl. 20.00. Skriv hvilket medie du repræsenterer og hvem der kommer. Mailen vil blive bekræftet og akkrediteringen hermed registreret.

Med en akkreditering kan journalist og fotograf færdes frit over hele området og ude på opløbsstrækningen, under hensyntagen til gældende regler på området. Henvisninger fra officials, løbsledelse og løbskommissærer skal til hver en tid efterkommes.

TOUR profiler
Chris Froome og Michael Valgren begge Tour de France deltagere kan mødes inden løbet i fan zonen på toppen af Søndergade. Her vil de møde ind cirka 45 minutter inden elite start kl. 19.30.

VIGTIGT, uden pressevest, ingen adgang.
Akkrediteringen skal ud over mail også bekræftes på dagen ved personlig henvendelse til Anders G. Christensen ved indgangen til løbets Fanzone på toppen af Søndergade i tidsrummet 17.45 – 18.30. Her udleveres pressevest ved fremvisning af bekræftelsesmail og presse-ID. Iført pressevest kan journalist og fotograf herefter færdes frit. Efter løbets afvikling kl. cirka 21.00 afleveres pressevesten igen hvor den blev udleveret. Veste der ikke er returneret vil efterfølgende blive faktureret det pågældende medie kr. 100,- plus moms pr. stk. Presseakkreditering giver adgang til fanzonen men ikke til forplejning. Vi serverer dog en forfriskning mod forvisning af det udleverede akkrediteringskort.

Kontakt på dagen.
På selve løbsdagen fra kl. 08.00 henvises enhver henvendelse til Anders G. Christensen på telefon 20229806. Han vil koordinere, henvise og svare på spørgsmål.

Yderligere information om løbet kan findes via løbets website:

www.cykelløb-hadsten.dk

Velkommen til cykelløbet i Hadsten.

Jesper Tikiøb