Event til Jul, spild af penge?

Inden længe så skriver vi december og alle får travlt med at gøre klar til Jul. Flere har allerede godt gang i diverse forberedelser. Rundt omkring i virksomhederne er der for længst truffet beslutning om hvordan og hvor den årlige firmajulefrokost skal afholdes.

Her hos os arbejder vi også professionelt med julen og er i øjeblikket i færd med at tilrettelægge juleevents for flere af vores kunder.

Jeg finder at firmajulefrokosten ofte er forbundet med traditioner og som sådan også det medarbejderne ofte efterspørger. Mange virksomheder vælger også den løsning, hvor medarbejderne er en del af et større selskab. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med og alle får helt sikkert en god julefrokost men intet andet.

jul-tikioeb-event-lys-julefrokost

Nu skal det hele jo ikke handle om at optimere og tænke HR strategisk hvert øjeblik, men nu er det nu engang sådan, at det er virksomheden der betaler firmajulefrokosten og derfor kan man som leder godt tillade sig at stille spørgsmålstegn ved, om virksomheden også får noget ud af den årlige juleevent.

Når en virksomhed inviterer til firmaevent, julefrokost, sommerudflugt eller teambuilding ja så skal begge parter jo gerne have noget ud af dagen – det er jo hele ideen med at skabe medarbejderevents.

Af samme årsag er jeg derfor også tilhænger af at man som virksomhedsleder fastholder de elskede juletraditioner men samtidig søger at skabe et arrangementet med sigte på den unikke oplevelse. En oplevelse der efterfølgende kun kan deles mellem medarbejdere indbyrdes og med ledelsen. På denne måde bliver øl – og sildefesten, som en julefrokost nemt kan blive, til noget særligt som medarbejderne husker virksomheden for. I den sidste ende handler det jo om at skabe et godt arbejdsmiljø i virksomheden, i en verden hvor det private og professionelle liv flyder mere og mere sammen for os. At tilbyde unikke events, seminarer og foredrag for virksomhedens medarbejdere er få men vigtige brikker i spillet om de kvalificerede medarbejdere. I dag vurderer den moderne medarbejder sin arbejdsplads ud fra en lang række parametre og ved målstregen er det helheden der bestemmer, hvorvidt den enkelte trives og dermed performer.

Vores firmajulefrokoster er alle tilpasset den enkelte virksomhed og vi arbejder bevidst med at skabe unikke øjeblikke ind i den traditionelle ramme. Sådan får både medarbejder og arbejdsgiver det maksimale ud af den julefrokost som jo i mange lederes optik blot skal overstås. Vi har ingen pakkeløsninger.

jul-tikiøb-event-borddækning-julefrokost

Derfor skal min opfordring være: Brug lidt tid på at tænke ud af boksen og dermed få et godt udbytte ud af de mange juleøl. Herfra hjælper vi gerne med at kombinere det traditionelle med det uventede, også så alle forventninger til traditionerne bliver indfriet hos den enkelte medarbejder.

Skål

Jesper Tikiøb, november 2013

 

 

1 svar

Kommentarer er lukkede.