4 by 4 Juleevent – alternativ julefrokost

December måned – de fleste kender det. Juletravlhed med masser af gøremål i en måned med alt for få lyse timer. Men lige om hjørnet vente den søde højtid. Inden da skal vi dog alle så ”gruligt” meget igennem, herunder de traditionelle julefrokoster med kollegaer. Masser af sild og snaps efterfulgt af gode tømrermænd.

Denne forudsigelige tradition gør flere og flere af vores kunder op med. Vi har ikke tradition for at være et julefrokost-bureau men vi løser i stigende grad medarbejderevents i december måned. Virksomheder som alle ønsker et alternativ til den store ”silde-fest”.

team_cooking_tikiøb_event_julefrokost

Friske råvarer – hummersuppe inden længe.

I hvert enkelt tilfælde taler vi arrangementet igennem med kunden og i fællesskab finder vi ind til det rette indhold. Vi holder af kontraster og anbefaler derfor ofte at der sammensættes et event med tempo og indholdsskift. Således tilsikre vi også at der næsten altid er et tilbud der vil glæde hver eneste medarbejder i gruppen.

Vi har netop haft en herlig dag sammen med et IT konsulenthus. De kom hele vejen fra København for sammen med os at afvikle deres alternative julefrokost. Den internationalt sammensatte medarbejderstab havde vi sat stævne lagt fra alfavej.

De startede deres forløb med en noget mudret oplevelse. På vores 125 hektar store ATV anlæg i Østjylland ved Favrskov prøvede de kræfter med Tikiøb Events potente 4 hjulede Yamaha motorcykler – såkaldte ATVer. Op og ned, rundt og væk. En udfordrende rute tilrettelagt, så der var noget for alle både den erfarne og den der aldrig havde siddet på en ATV motorcykel før. Det er vores fornemste opgave at tilsikre at ATV-Safari bliver en god fælles oplevelse og at alle føler sig trygge hele vejen rundt i terrænet.

ATV motorcyklerne blev effektivt kombineret med forskellige teambuilding aktiviteter. Vores skydeinstruktører havde også travlt med både haglskydning og bueskydning. Inde i den varme lade havde vores service crew et sikkert tag på julestemningen og bød på kaffe, juleslik og kage. Og da vi var færdige med event aktiviteterne var der varm gløgg på komfuret.

juletræ_tikiøb_event_julefrokost

Juletræet kunne vi nu ikke undvære

Fire aktive timer i vores ATV anlæg går lynhurtig og inden vi fik set os om var det tid til sceneskifte for det københavnske IT konsulenthus.

Næste etape havde vi valgt at henlægge til et af de prægtige slotte vi er så heldige at have en del af her i Østjylland. Næste udfordring var team cooking. Vi havde tre professionelle kokke på plads og med hjælp og sparring fra deres side tryllede medarbejderne en flot og velsmagende 4 retters gourmet menu frem. Flot anrettet og præsenteret af deltagerne blev middagen indtaget i den gamle jagtstue, naturligvis flankeret af velvalgte vine.

Denne anderledes julefrokost blev afsluttede med at deltagerne én efter én fandt til ro på slottes store og historiske værelser. Liggende der i en ægte himmelseng faldt alle hurtigt i søvn efter en dag med masser af frisk luft og gode oplevelser.

Er du ansvarlig for events, seminarer og konferencer i din virksomhed og har brug for nye ideer til indhold og locations, er du altid velkommen til at kontakte mig for en snak.

God fornøjelse med silden eller hvad det nu ender med.

Jesper Tikiøb
December 2015