Træningslejr, Calpe – marts 2020

20. til 27. marts 2020
Tag med på vores træningslejr til Calpe i Spanien
8 dage – 7 på cykel

Træning, stigninger og godt selskab. Vi tager forskud på det danske forår og bytter grå marts ud med solskin i Calpe på Costa Blanca. Tidligere prof. cykelrytter Christian Moberg er ansvarlige for det cykelfaglige, når Tikiøb Event sammen med FUSION Sportswear byder velkommen.

Calpe er en top-cykeldestination i Europa og besøges hvert år af flere World Tour hold. Nu gør vi dem følgeskab. Tag med og få kilometer i benene, højdemeter på de klassiske stigninger, fantastisk selskab og indlæg. Cykelløbsarrangør Jesper Tikiøb fortæller anekdoter fra mere end 25 år i branchen. Christian Moberg opdaterer os på den aktuelle cykelsport. Mød også repræsentanter fra FUSION Sportswear, der blandt andet præsenterer de nyeste trends og funktioner inden for teknisk cykeltøj.

Det får du …

  • En unik cykeloplevelse sammen med dedikerede eksperter med stor indsigt i træning, beklædning og cykelsport.
  • Planlagt og niveaudelt træning på betagende ruter. Vi kender terrænet og viser vejen.
  • Overnatning i enkelt/dobbeltværelse på hotel Sol y Mar****– Calpe, Costa Blanca
  • Rytter-buffet morgen og aften inkl. vand og vin
  • Adgang til hotellets spa- og wellness faciliteter
  • 1:1 Guideservice under hele opholdet
  • GRATIS cykeltrøje fra FUSION – SLi Cycling Jersey, se den her.
  • RABAT-aftale: 20% på high-performance cykeltøj fra FUSION*
  • Meet & Greet service i lufthavnen samt shuttlebus t/r*

* Rabatkode til FUSIONs webshop fremsendes sammen med bekræftelsen.

Eksklusiv i prisen er …

  • Flybillet til og fra Alicante
  • Kaffestop/frokost på cykelturene
  • Drikkevarer

PRIS: kr. 5.320,-

8 dage – 7 på cykel

(Tillæg for enkeltværelse under opholdet kr. 1.300,-)

Vores træningslejr strækker sig i udgangspunktet over otte dage men du er velkommen til at støde til efter hvorledes turen kan passe i dit program. Prisen reguleres individuelt efter det antal overnatninger du ønsker. Kontakt os direkte for booking af individuelt program.

20 tilmeldinger for at turen gennemføres. Deadline 1. december 2019.

HOTEL & SPA OPHOLD

Gran Sol y Mar & Spa **** Besøg Sol y Mar her.

  • Stor morgenbuffet
  • Fuld adgang til Wellness & Fitness områderne én gang i døgnet under hele opholdet
  • Fri WiFi
  • Rytterbuffet hver aften inkl. vine og kildevand
  • Poolområde
  • 100 meter til stranden
  • Gode indkøbsmuligheder
  • Tæt på det gode cykelterræn

Hvad er en træningslejr?

Solskinstimer på cyklen er målet. Alt det du ikke kan opleve hjemme under en grå marts himmel.
Kvalitetstræning med masser af godt humør, netværk og ”Share the passion – Cycling”.
Der vil være stor fokus på det træningstekniske, forplejning under træning og specifikke intervaller, alt vejledning tilrettelægges og leveres af Christian Moberg. 20 års erfaring med elite-træning og ernæring i forbindelse med forberedelse og konkurrence.
Hør hvad de bedste professionelle cykelryttere gør på træningslejr og hvad de ikke gør. Vi skal ikke træne ligesom de professionelle, men mange af tingene er værd at tage med og lære af.

Ruterne

Ruterne vil være varieret og vi tilbyder ture efter niveau på mellem 80 km og 150 km. Terrænet er kuperet og bjergrigt så forvent alt mellem 1.000 til 2.000+ højdemeter pr. tur. Udfordrende træning for enhver – test dig selv.

Du skal vælge, hvilken rute/niveau du ønsker at deltage i og vi hjælper gerne. Det er naturligvis muligt at skifte gruppe og niveau fra dag til dag. Alle ruter vil være varieret og kuperet med gode stigninger på op til 10 km. De fleste stigninger i området er 4-6 km. lange. Imellem stigningerne finder vi flade strækninger smukt placeret mellem appelsin og citronplantagerne.

Dine guider på turen …

Christian Moberg – Den Røde Baron

Christian Moberg er en særdeles erfaren herre, der de seneste 20 år har været på mere end 40 træningslejre. Samtidig har Moberg stor indsigt i den nymoderne cykeltræning helt op på World Tour niveau. Ved siden af jobbet hos Tikiøb Event tilrettelægger Christian, som freelance sportsdirektør, træning for nogle af Danmarks største cykeltalenter på kontinentalmandskabet Team Coloquick.

Jesper Tikiøb – Skyggegeneralen

Jesper Tikiøb har i mere end 25 år skabt enestående cykelevents på højeste niveau. Globale eventløsninger for internationale virksomheder samt drift af en række kommercielle cykelnetværk sikre stor erfaring. Jesper cykler selv med og kender området særdeles godt

Cykeludlejning

Der er mulighed for at leje en cykel hos den tidl. professionelle cykelrytter Jurgen Van Goolen. Udlevering lige ved siden af hotellet. Priserne ligger fra 250,- kr. om dagen – 350,- kr. om dagen (Specialized cykler uden pedaler)

Skriv gerne hvis vi skal hjælpe.

ANKOMST

Fredag den 20. marts
Afrejse til Alicante.
Indkvartering på Gran Hotel Sol y Mar & Spa **** i Calpe. Hotellet ligger ca. 80 km. nord for Alicante lufthavn.

Klargøring af cykler og organiseret rulletur på cirka 40 km for dem der har lyst. Her ud over byder dagen på generel klargøring, informationsmøde afsluttende med stor aftenbuffet i restauranten.

Øvrige dage
Træning – program fremsendes i forbindelse med booking.

Din flyrejse

Du skal selv bestille og afregne din flyrejse. Nedenfor har du forslag til, hvilke afgange vi kan anbefale. Har du brug for hjælp til booking er vi naturligvis klar til at servicere.

Vores træningslejr strækker sig i udgangspunktet over otte dage men du er velkommen til at støde til efter hvorledes turen kan passe i dit program. Prisen reguleres individuelt efter det antal overnatninger du ønsker. Kontakt os direkte for booking af individuelt program.

Udrejse*:
8 dage/ 7 på cykel – afgang den 20. marts
Billund kl. 10:25, ankomst Alicante kl. 13:30 – Direkte med Ryanair.
København kl. 12:25, ankomst Alicante kl. 15:50 – Direkte med Ryanair.

Hjemrejse*:
27. marts afgang fra Alicante
Billund kl. 06:45, ankomst Billund kl. 10:00 – Direkte med Ryanair
København kl. 08:35, ankomst København kl. 12:00 – Direkte med Ryanair

Tilmeld dig ved at indtaste dine oplysninger herunder

eller kontakt Christian på christian@tikioeb-event.dk eller +45 87 610 620

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Følg eventbranchen

Få nyheder og inspiration til events fra Tikiøb Event!

Du er nu tilmeldt!