Cykelløb igen i Hadsten, Hammel Cykle Klub i arrangørrolle
Tikiøb Event aps kan hermed oplyse at der igen i 2017 afholdes cykelløb i Hadsten. Det bliver torsdag den 27. juli. I denne forbindelse kan vi også meddele, at der er indgået et strategisk samarbejde med Hammel Cykle Klub omkring tilrettelæggelse og afvikle af cykelløbet i Hadsten.
Aftalen betyder at Hammel Cykle Klub indtræder formelt som arrangør af Danmarks største gadeløb. Jesper Tikiøb forbliver løbsdirektør på konsulentvilkår. Et stærkt parløb er skabt og alt cykelfaglig viden i Favrskov er nu samlet omkring den stolte tradition.
Løbet er således fremtidssikret i form at en stærk cykelfaglig organisation. Det vil bringe energi og ressourcer til løbet, ikke mindst på det praktiske og udførende plan.
Løbsarrangør Jesper Tikiøb udtaler:
En stor men rigtig beslutning at inviterer Hammel Cykle Klub inden for. For mig er tidspunktet rigtigt og løbet vil få stor glæde af Hammel Cykle Klub og dennes store netværk på både foreningsplan og det kommercielle plan. Samtidig er det jo også skønt, at vide at eventuelle løbsoverskud i fremtiden vil forblive i lokalsporten til stor gavn for klubbens medlemmer, bredde som elite.
Formand i Hammel Cykle Klub Benny Hagelskjær udtaler:
Vi var ikke i tvivl, da muligheden opstod. Vi er stolte over, at vi nu får mulighed for at drive dette store cykelevent videre i et stærkt parløb med Jesper Tikiøb. Aftalen er også helt naturlig for os set i lyset af at klubbens samarbejde med Jesper Tikiøb har udvikles sig markant igennem de sidste år. Det er en samlet og enig bestyrelse der har besluttet at indgå aftalen.
Ambitionerne fejler ikke noget – cykelløb igen i 2017
Nu skal det nye samarbejde i arbejdstøjet og sikre et spændende gadeløb i 2017. Her er løbsdatoen torsdag den 27. juli, kun fire døgn efter afslutningen på Tour de France. Ruten og forholdene vil være de samme og det betyder, at den samlede danske cykelelite igen skal mødes til dyst på den berygtede Søndergadebakke midt i Hadsten.
Håbet er naturligvis også, at det sportslige niveau kan holdes og feltet vil afspejle erhvervslivets forhåbentlig fortsatte interesse for at være en del af det berømte cykelløb i Hadsten.
Vi ses på Søndergade i Hadsten, torsdag den 27. juli. Vel mødt.
Tikiøb Event og Hammel Cykle Klub ønsker alle et godt og aktivt 20017.
Jesper Tikiøb Benny Hagelskjær
Løbsarrangør siden 1993 Formand for Hammel Cykle Klub
40379620 50894480
Kort om løbet
Cykelløbet i Hadsten er en stolt tradition på to hjul. Løbet der har været afviklet siden 1993 er et high-end professionelt invitations gadecykelløb. Det afvikles hver år i ugen efter Tour de France. På startlisten findes den samlede danske elite flankeret af internationale stjerne fra den aktuelle verdensscene. I 2017 afvikles løbet torsdag den 27. juli.
Løbet afvikles på en totalt afspærret rute i den sydlige ende af Hadsten by med Søndergadebakken som den helt store udfordring. Ruten er 1.400 meter og rytterne dyster over én time og fem omgange.